Den optimale blodfortyndende behandling bør besluttes i samarbejde med lægen – ikke ud fra snæver økonomisk kassetænkning. Derfor advarer Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen mod den udvikling, der sker i flere regioner

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen føler anledning til at råbe vagt i gevær. Selskabet af hjertelæger og Hjerteforeningen med ca. 140.000 medlemmer er meget bekymrede over, at nogle regioner (Region Midt og Region Syd) blandt andet ved hjælp af tvang og bøder forsøger at regulere lægernes ordination af blodfortyndende medicin.

De pågældende regioner kræver, at mindst 50 procent af de behandlingskrævende patienter skal behandles med det billigere blodfortyndende lægemiddel warfarin fremfor med de nyere NOAK-præparater. Vi taler her om en patientgruppe, der hovedsagligt består af patienter med atrieflimren (forkammerflimren). Det er en tilstand med stærkt forhøjet risiko for blodpropper i hjernen, i hjertet og andre steder i kroppen.

Prisen på warfarin er ganske vist lav, men til gengæld er doseringen vanskelig. Medicinen virker kun optimalt i en koncentration, der skal ligge i et bestemt interval. Derfor skal dosis skal reguleres på baggrund af hyppige blodprøvetagninger. 

NOAK-præparaterne er dyrere i indkøb, men de kan til gengæld gives i fast dosering, så patienten undgår de hyppige besøg på laboratoriet eller hos lægen.

– I princippet er de to typer lægemidler ligeværdige med hensyn til at forebygge blodpropper i hjernen, der er vores primære fokus.  Men kun hvis patienterne, der får warfarin, er i stand til at overholde en meget stram kontrol af behandlingen, og det kan være temmelig vanskeligt, siger formanden for Dansk Cardiolgisk Selskab, overlæge, dr.med. Lene Holmvang.

Med blodfortyndende behandling søger man at undgå blodpropper. Desværre giver behandlingen risiko for en uheldig sideeffekt – nemlig blødninger, hvor hjerneblødninger kan koste både liv og helbred.

 – Registerundersøgelser tyder på, at blødningskomplikationerne er færre hos patienter, der får NOAK-præparater i forhold til warfarin. Vi ser især færre alvorlige hjerneblødninger, siger Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason.

Nationale faglige retningslinjer
Dansk Cardiolgisk Selskab har netop udarbejdet nye nationale faglige retningslinjer vedrørende behandling af patienter med hjerte-karsygdomme. I disse retningslinjer understreges det, at warfarinbehandling kræver hyppig monitorering, og for at behandling skal være ligeværdig med de nyere NOAK præparater, skal patienten følges hos læge eller et laboratorium, der har høj erfaring med blodfortyndende behandling (AK-klinik). 

Alternativt skal patienterne oplæres i selv at holde øje med den blodfortyndende behandling (hjemmemonitorering). 

– Både driften af AK-klinikker og hjemmemålinger kræver ressourcer, og vi har intet overblik over kvaliteten af de enkelte klinikkers og lægers regulering af warfarinbehandling, siger Lene Holmvang.  

Desuden har ikke alle patienter mulighed for hyppige fremmøder. Yngre patienter på grund af arbejde og blandt ældre patienter kan transport eller fysisk svækkelse være en udfordring. 

– Et andet problem er, at andre lægemidler og visse almindelige fødevarer samt patientens almentilstand kan influere på behandlingen med warfarin. Denne interaktion kan både mindske behandlingens effekt til at beskytte mod blodpropper og forøge risikoen for alvorlige blødninger, uddyber Gunnar Gislason.

Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen påpeger, at valget af den bedste blodfortyndende behandling således er kompleks og ikke kan fastlægges efter en simpel procentfordeling. Ifølge hjertelægerne og Hjerteforeningen bør alle patienter vurderes individuelt – af de behandlende læger.

– Vi tager hensyn til mange faktorer såsom interaktioner med andre lægemidler, tilgængelighed af lokale AK-klinikker af høj kvalitet og patientens mulighed for fremmøde til AK-kontrol. Men vi siger nej til, at snæver kassetænkning og procentfordeling, tvang og bøder skal spille ind i vores vurdering, siger Lene Holmvang.