Netop nu er Hjerteforeningens cykelhold ”Hjerterytterne” på træningstur på Mallorca. Hver dag i ugens løb er rytterne i sadlen, både for at cykle sig til en bedre form – og for at samle penge ind til hjerteforeningen

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Hjerterytterne er et netværk for cykelentusiaster, der værdsætter at gøre en forskel og støtte den gode sag – på baggrund af et fællesskab, der knytter venskaber og skaberfantastiske cykeloplevelser. 

Hjerterytterne blev lanceret i starten af året – og i denne uge kulminerer første etape af Hjerterytternes lange togt med en fælles træningstur på Mallorca. Rytterne er rejst til byen Selva, der har en lang historie og stærk lokal karakter, der giver en stor kontrast til det sydlige Mallorca og de mange ferieresorts ved kysterne. 

Byen Selva er derudover også et kendt mekka for cykelentusiaster, idet byen ligger for foden af den grønne Serra de Tramuntana bjergkæde. Hver dag i ugen er rytterne i sadlen for bl.a. at nå det ambitiøse mål 4.000 kørte kilometer, når sæsonen slutter i september.

Herover kan du se et par billeder fra turens første dage. Du kan desuden følge Hjerterytterne på deres Facebook-profil eller læse mere om initiativet på www.hjerterytterne.dk

Cykelturen er finansieret af rytterne selv i samarbejde med rejsebureauet ”Cykler Mallorca”.

Om Hjerterytterne
Hjerterytterne er Hjerteforeningens cykelhold – et ambitiøst og engageret cykelnetværk, der cykler sig til synlighed og pengemidler til fordel for Hjerteforeningen. Hjerterytterne tæller på nuværende tidspunkt flere end 120 ryttere – og der arbejdes på, at gøre holdet til et landsdækkende netværk med hold i hele landet. 

Ud over at sætte fokus på motion som et forebyggende element mod hjerte-kar-sygdomme er formålet for Hjerterytterne bl.a. også at støtte den gode sags tjeneste – det gøres bl.a. ved hjælp af såkaldte kilometersponsorater. Årets kørte cykelkilometer veksles nemlig i slutningen af året til ”rede kontanter” fra rytternes eget netværk i form af sponsorater af vekslende størrelse pr. kørt kilometer. Indtægten går ubeskåret til Hjerteforeningen.

Du kan også støtte Hjerterytterne – både som hold eller enkelte ryttere – læs mere her