Hjerteforeningens frivillige kræfter gjorde god figur på årets Folkemøde på Bornholm. Fremragende ambassadører for Hjerteforeningen, siger Betina Egede Jensen, der er frivilligchef i Hjerteforeningen

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Igen i år medvirkede Hjerteforeningen i Folkemødet på Bornholm. 

Fredag den 17. juni og lørdag den 18. juni mødte frivillige i Hjerteforeningen talstærkt op og opsøgte venligt de forbipasserende. Fredag var der rift om Hjerteforeningens røde regnslag. I flere tilfælde tog de forbipasserende et andet regnslag af, fordi de hellere ville ”reklamere” for Hjerteforeningens gode sag. Lørdag var der mere ”Sol over Allinge”, og det skruede bare humøret endnu højere op.

– Det var en fornøjelse at være sammen med de mange bornholmske frivillige, der med smil, regnslag og solbriller stillede op og brugte et par timer i hinandens og vores gode selskab. Fremragende ambassadører for Hjerteforeningen, der kun blev mødt med interesse og respekt af andre Folkemøde-deltagere, siger Betina Egede Jensen, frivilligchef i Hjerteforeningen

Hjerteforeningen deltog i en lang række debatter om Danmarks sundhedsvæsen. Bland andet deltog Hjerteforeningens formand, Anne Kaltoft, i debatten ”Giver vi raske personer hjerteproblemer?”, der var arrangeret af Sundhedsstyrelsen.

Anne Kaltoft deltog også i den debat, som Hjerteforeningen selv havde arrangeret – ”Sammenhængende patientforløb … in your dreams”. Her fortalte Susanne Wridt fra Rønne om sine oplevelser som hjertepatient. Det øvrige debatpanel bestod af absolutte nøglepersonerne inden for det danske sundhedssystem, nemlig af Christian Freitag (formand for Praktiserende Lægers Organisation), Ulla Astman (regionsformand for Region Nordjylland og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg) og Flemming Møller Mortensen (sundhedsordfører og næstformand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg).

Alle var enige om, at der i dag er problemer med sammenhængende patientforløb – at (hjerte)patienter ikke altid ved, hvem de skal henvende sig til. Og der var enighed om, at det nye krav om en patientansvarlig læge er et stort skridt i den rigtige retning.

Men at de enkelte sektorer i sundhedsvæsenet skal tage ansvar for at bringe patienten trygt videre til den næste sektor. Det gælder i særlig grad, når der er tale om patienter uden familie eller et andet stærkt netværk.

 

Bornholmsk studerende vandt Folkemødets #hjertetattoo
Lørdag aften (18. juni) kørte to medarbejdere fra Hjerteforeningen til Rønne. Her kunne de umiddelbart efter Folkemødets afslutning overrække prisen for det bedste billede i Hjerteforeningens #hjertetattoo-konkurrence.

Prisen bestod af en gavekurv med Plaisir-produkter fra Matas til en værdi af 1.000 kr.  samt et gavekort til Matas på 2000 kr. En præmie, der blev meget vel modtaget af Lea Pedersen, der er studerende.

Vinderen blev fundet blandt de, der under Folkemødet havde fotograferet en ”tatovering” fra Hjerteforeningen og uploadet det på de sociale medier. ”Tatoveringerne” var en slags klistermærker, og de blev med rund og kærlig hånd uddelt af frivillige og medarbejdere fra Hjerteforeningen under Folkemødet.

vinder-billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2942

Lea Pedersen vinder konkurrencen #hjertetattoo

 

vinderafhjertetattoo

Lea Pedersens vinderfoto

img_0025

Formand Anne Kaltoft (t.v.) til Hjerteforeningens eget debatmøde

 

2016-06-17-13-46-51

 

billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2806-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2813billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2827 billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2833-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2845-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2848-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2868 billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2873 billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2895 billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2896-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2898-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2900-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2902-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2905-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2913-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2917 billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2923-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2924-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2925-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2928-kopi billeder_videoer_jens_mobil_2010_21juni2016-2933