Årsberetningen er netop godkendt og kan offentliggøres. Børnehjertefondens formål er at støtte forskningen i medfødte hjertesygdomme og være med til at give hjertebørnene et længere og bedre liv

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

– Det er derfor glædeligt, at Børnehjertefonden igen i 2015 har haft mulighed for at støtte konkret forskning til gavn for børn med medfødte eller tidligt erhvervede hjertesygdomme samt helt specifikke aktiviteter, så hjertesyge børn og unge og deres familier kan få et liv med en højere livskvalitet, siger Betina Egede Jensen, leder af Børnehjertefonden og frivilligchef i Hjerteforeningen

Helt konkret støttede Børnehjertefonden i 2015 blandt andet Styrkeprøvens svømme- og cykelhold, som sætter fokus på, at hjertebørn på trods af deres sygdom godt kan dyrke motion. Børnene får udover en bedre kondition også venner for livet og et større selvværd, da de på egen krop oplever, at de kan sætte sig nye mål og også nå dem på enten racercyklen eller i svømmebassinet. Der blev tilsvarende uddelt forskningslegater til projekter relateret til børns hjertesygdomme.

– Som leder af Børnehjertefonden er det en stor glæde at opleve, at Børnehjertefonden er med til at gøre en forskel for børn og unge med en hjertesygdom og deres familier, siger Betina Egede Jensen.

Resultat
Det indsamlede beløb blev ca. 5,0 mio. kr. som er en lille tilbagegang i forhold til 2014. Efter fradrag af omkostninger ved indsamlinger og fælles omkostninger blev der ca. 3,3 mio. kr. til disposition til fondens formål.
Børnehjertefonden valgte at foretage uddelinger for i alt ca. 1,4 mio. kr. Heraf gik godt 380.000 kr. til patientstøtte samt en (1) mio. kr. forskning-
Årets resultat efter uddelinger blev samlet et overskud på ca. 1,9 mio. kr.

Læs Børnehjertefondens årsrapport 2015 her.