Danske hjertelæger anbefaler derimod ikke, at man aktivt skal foretage DNA-test på patienter, førend behandlingen sættes i gang. Lørdag fremlagde Dansk Cardiologisk Selskab et såkaldt ”holdningspapir” på selskabet årsmøde på Nyborg Strand.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Heri tager selskabet af danske hjertelæger stilling til det etiske spørgsmål om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysninger om patienters DNA-profil skal bruges i behandlingen. Dansk Cardiologisk Selskab er det første, der har taget stilling til spørgsmålet ud fra samfundsmæssige hensyn og hensyn til patienterne.

– Patientens genetik – altså DNA-profilen – spiller en stor rolle for, om medicin har høj eller lav risiko for bivirkninger ligesom virkningsgraden varierer. Det kan få fatal betydning for hjertepatienterne, hvis de ikke får den rigtige behandling med det rigtige medikament, forklarer dr.med. Jacob Tfelt-Hansen, afdelingslæge på Rigshospitalet. Han har været formand for forfattergruppen, der blandt andre også tæller reservelæge Peter Weeke og Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason.

– Vi mener, at hvis man har viden om en patients DNA, bør man bruge den viden i behandlingen. Der findes masser af patient-data fra hundredevis af forskningsprojekter. I dag er det projektstyregrupperne, der ”ejer” data. Dansk Cardiologisk Selskab mener, at disse data skal samles et centralt sted og gøres tilgængelige, siger Jacob Tfelt-Hansen.

Jacob Tfelt-Hansen slår fast, at alle data skal være til gavn for patienten – ikke til skade for patienten. Derfor skal det centrale datalager være sikkert, og Dansk Cardiologisk selskab meget tydelige i budskabet om, at DNA-oplysninger om patienterne ikke skal kunne tilgås af eksempelvis forsikringsselskaber.

Med holdningspapiret tilkendegiver hjertelægerne samtidigt, at man ikke vil anbefale, at der aktivt tages DNA-prøver af patienterne før igangsættelse af en behandling.

Her holdningspapirets anbefalinger
”På baggrund af eksisterende data indenfor den kardiovaskulære farmakogenetik er der ikke tilstrækkelig evidens for, at man skal undersøge patienters genetiske sammensætning, inden man påbegynder behandling med medicin, som er påvirket af farmakogenetikken såsom clopidogrel, simvastatin, warfarin eller QT-forlængende farmaka. Det anbefales imidlertid, at man i situationer, hvor patienters genetiske sammensætning er kendt inden behandlingsstart, tager denne information til efterretning og evt. justerer dosis eller alternativt benytter et andet præparat med samme effekt men med forskellig virkningsmekanisme eller farmakokinetik. I Danmark foretages mange genetiske undersøgelser hovedsageligt i forskningsregi, og vi anbefaler, at genetiske data gøres tilgængelige på nationalt plan, mhp. at benytte disse både klinisk og forskningsmæssigt. ”

Se hele holdningspapiret her