En nu undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at danskere, der bor i randområder, i højere grad får blodprop i hjertet. Derfor har Hjerteforeningen sat ekstra indsatser i gang, der skal synliggøre rådgivningstilbuddene. Det, der batter, er strukturel forebyggelse. Hjerteforeningen har bevilget forskningsstøtte til at afdække årsagerne til den konstaterede ulighed

God læselyst!

Vi er glade for, at du læser denne artikel. Den er over 2 år gammel, hvilket kan betyde, at der er enkelte faktuelle detaljer, som kan være ændret, siden artiklen blev skrevet. Du er altid velkommen til at skrive til madslo@hjerteforeningen.dk, hvis du har kommentarer. På forhånd tak.

Der er dobbelt så mange borgere, der får en blodprop i hjertet på Lolland, Sydfyn, Bornholm, Vestsjælland eller i Nordvestjylland, end i resten af landet relativt set. 

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, der har kortlagt forekomsten af blodpropper i hjertet. Det er første gang, at man så detaljeret har undersøgt fordelingen af blodpropper geografisk.  

Studiet viser dels, at der er stor geografisk ulighed, dels at de områder, hvor forekomsten af blodpropper er størst, er karakteriseret ved, at indbyggerne har lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet.   

I studiet har man sammenflettet hospitalsindlæggelser og dødsfald med folkeregisteradresser for alle over 30 år. Det svarer til 3,5 mio. danskere. 

– Vi ved, at der er social ulighed i hjertekarsygdomme, og at det er de socialt dårligst stillede, der har den største risiko. Men vi har ikke før haft fokus på den geografiske ulighed og har derfor ikke vidst, hvor i landet forekomsten var størst. Nu har vi et kort, der kan hjælpe med at udpege de steder, hvor en større andel af indbyggerne får en blodprop i hjertet. Vi kan dermed også pege på de steder, hvor der er behov for ekstra fokus,” siger Thora Majlund Kjærulff, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Hjerteforeningen har bevilget forskningsstøtte til Thora Majlund Kjærulff, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, til arbejdet med at afdække årsagerne til den konstaterede ulighed.

Læs mere om undersøgelsen her

Hjerteforeningen ser med stor bekymring på undersøgelsens resultater. 

– Vi har sat arbejdet for at nedbringe social ulighed i sundhed øverst på den strategiske agenda. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe let tilgængelige tilbud til alle i hele landet. Og netop i yderområderne, hvor andelen af personer med hjertesygdom er meget høj, har vi sat ekstra indsatser i gang, der skal synliggøre vores rådgivningstilbud, siger Morten Ørsted-Rasmussen, forebyggelseschef i Hjerteforeningen 

Hjerteforeningen har netop igangsat en større medie-kampagne i Region Nord, der skal gøre patienter og pårørende opmærksomme på muligheden for telefonisk og online-rådgivning i Hjerteforeningen.

– Ud over arbejdet med at sikre let tilgængelig rådgivning, arbejder vi fokuseret på strukturelle forebyggelsesinitiativer. Netop strukturel forebyggelse har jo gentagende gange vist sig at have stor effekt på den sociale ulighed i sundhed. Eksempelvis viser en række nationale og internationale undersøgelser, at lovgivning om røgfri miljøer, hurtigt får effekt på antallet af hjertesyge. Og der er en lang række andre strukturelle indsatser, der på samme måde ville kunne nedbringe uligheden – også den geografiske ulighed. Det er strukturel forebyggelse, der batter, siger Morten Ørsted-Rasmussen”