Madskoler for bedsteforældre og børnebørn skal knytte bånd og give sundere vaner på tværs af generationer

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Bedsteforældre og deres børnebørn kommer snart til at stege kyllinger og dampe grønsager, når en ny madskole begynder den 1. august. Børnebørnenes Madværksted er et madlavningskursus for bedsteforældre og børnebørn, som skal styrke båndene på tværs af generationer og give ældre og børn sjove og fælles (mad)oplevelser. 

Børnebørnenes Madværksted er støttet med 1,5 mio. kroner af Nordea-fonden. 

– Vi har valgt at støtte Børnebørnenes Madværksted, fordi det inspirerer børn og bedsteforældre til at være mere sammen samtidig med, at de får ny viden om tilberedning af sund mad. Det giver erfaringer og håndelag, som de kan bygge videre på i den daglige madlavning derhjemme, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden.

Oplysning er ikke nok til at ændre danskernes spisevaner i en sundere retning. Bedsteforældre og børnebørn skal til gryderne, hvis de skal erstatte pomfritter med grønsager, forklarer Betina Egede Jensen, frivilligchef i Hjerteforeningen.

– Vi tror på, at Børnebørnenes Madværksted kan påvirke tre generationers madvaner hen imod en mere hjertesund livsstil. Med kurserne får de ny læring om sund og velsmagende mad. Dertil giver kurset dem gode erfaringer, som de kan bygge videre på i den daglige madlavning derhjemme. Vi ved, at mad har en afgørende betydning for vores livskvalitet. Derfor håber vi, at madskolerne kan inspirere flere ældre og børn til en bedre madsundhed og skabe mere fællesskab, siger Betina Egede Jensen. 

Frivillige bærende kræfter
Ideen til projektet er opstået, fordi Hjerteforeningen gerne vil nå bredere ud til danskerne og lave fællesskaber, der støtter op om sunde madvaner. Frivillige i Hjerteforeningens 13 lokalforeninger bliver de bærende kræfter i projektet. I første omgang vil konceptet blive testet i ni kommuner i Region Nordjylland og i en kommune i hver af de andre regioner. Hjerteforeningens lokalforeninger skal organisere madværkstederne i sundhedscentre og skoler landet over. 

Værkstedet bliver for otte bedsteforældre, deres børnebørn mellem 4. og 6. klasse, og løber over fire gange. Gennem skolen vil børnene få tilmeldingsblanketter, hvor familien kan melde sig til. Et af målene er, at over halvdelen af bedsteforældre og børnebørn har lavet mad sammen derhjemme mindst en gang i løbet af kurset. 

– Tanken er, at begge parter kan drage nytte af at lave mad sammen. Det giver dem sundere madvaner, som i sidste ende giver flere gode leveår. Samtidig ser vi et stort forebyggelsespotentiale hos børn. Deres madvaner dannes tidligt i livet, og de har ofte stor indflydelse på, hvilke madvarer der bliver indkøbt i familierne. Hvis børnene viser interesse for nye grønsager og ingredienser, så følger forældrene hurtigt med. Ved at give dem nysgerrighed og læring om sund mad, bliver de katalysator for forandringer i hjemmene, siger Morten Ørsted-Rasmussen, forebyggelseschef i Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen har stor erfaring med, at netop frivillige løfter aktiviteter i lokalområdet.

– De gør noget særligt. De engagerer lokalsamfundet og skaber betydningsfulde fællesskaber, som kan være med til at igangsætte og støtte livsstilsændringer, siger Betina Egede Jensen.

Børnebørnenes Madværksted løber frem til den 31. marts 2018.

Om Børnebørnenes Madværksted
Mad knytter bånd og har afgørende betydning for vores sundhed, sygdom og livskvalitet senere i livet. Gennem Børnebørnenes Madværksted vil Hjerteforeningen undersøge, om der i madgruppers fællesskab på tværs af generationer kan skabes grobund for sundere madvaner i den danske befolkning. Madgrupperne består af bedsteforældre og deres børnebørn og rammer dermed på tværs af tre generationer, da børnene bringer deres erfaringer og oplevelse med sig hjem hos forældrene. Børnebørnenes Madværksted er støttet med 1,5 mio. kroner af Nordea-fonden.