Regeringen har indgået en aftale med KL, der prioriterer kernevelfærden. Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det er vigtigt at få udviklet det borgernære sundhedsvæsen i sammenhæng med øvrige sundhedstilbud, påpeger Hjerteforeningen

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Trods et markant pres på den offentlige økonomi er det lykkedes at indgå en aftale, som prioriterer indsatser til gavn for ældre, sundhed og folkeskolen. Sådan lyder det på Finansministeriets hjemmeside, fm.dk.

Og Hjerteforeningens administrerende direktør Kim Høgh glæder sig da også over, at netop sundhedsområdet er blevet tilgodeset i aftalen. Konkret er det blevet aftalt at givet et løft på knap 0,2 mia. kr. til det kommunale sundhedsområde i forlængelse af bl.a. handlingsplanen for den ældremedicinske patient.

– Når et menneske rammes af sygdom – rammes også pårørende og deres hverdagsliv i det hele taget. Derfor handler det om at få udviklet det borgernære sundhedsvæsen i sammenhæng med øvrige sundhedstilbud, så det hverken bliver specialer, sektorer eller specialiseringsgrad, der er styrende – men patientens samlede forløb, siger Kim Høgh.

– Som det er i dag, er kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen koblet for meget til det kommunale selvstyre, og det betyder uensartet kvalitet og fører til den geografiske ulighed vi ser i dag. Det burde de økonomiske rammer for kommuner og regioner i højere grad adresserer.

Stram økonomisk ramme
Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler om aftalen:

Vi har forhandlet inden for en stram økonomisk ramme, og jeg er derfor glad for, at vi sammen med kommunerne har indgået en aftale, som både er økonomisk ansvarlig og prioriterer kernevelfærden, siger Claus Hjort Frederiksen.

Med aftalen får kommunerne ifølge fm.dk tilbageført 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget til prioriterede områder inden for borgernær service til bl.a. børn, ældre og folkeskole. Resten af omprioriteringsbidraget, svarende til 0,2 mia. kr., tilbageføres til borgernær velfærd i kommunerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Ikke i mål 
Ét af de områder er sundhedsområdet. At tilføre penge hertil er nødvendigt ifølge Hjerteforeningens Kim Høgh.

– Kommunernes økonomi er fortsat presset og på sundhedsområdet oplever vi i øjeblikket en opgaveglidning fra sygehuse til kommuner, hvor der kommer stadig flere akutfunktioner i kommunerne, fordi indlæggelsestiden for blandt andet hjertepatienter bliver kortere, siger Kim Høgh og påpeger at målet ifølge ham ikke er nået endnu.

– Regeringen skal sammen med kommuner og regioner skabe rammerne for et sammenhængende sundhedsvæsen, der sætter borgeren i centrum. Det synes jeg desværre ikke helt, at man kommer i mål med i økonomiaftalerne for 2017.

Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne. Målsætningen er at frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. En mere effektiv administrativ drift vil allerede i 2017 frigøre 0,3 mia. kr. 

FAKTA: Hovedelementerne i aftalen

Tilbageførsel af 2,2 mia. kr. fra omprioriteringsbidraget til kommunerne i 2017 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder i lyset af flygtningesituationen.

Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et kommunalt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor.

Frigørelse af 0,3 mia. kr. i 2017 gennem effektiv administrativ drift. 

Kommunernes anlægsniveau i 2017 udgør 16,3 mia. kr. Det bidrager til tilpasningen af anlægsudgifterne efter et historisk højt anlægsniveau under den økonomiske krise.

Ekstraordinært finansieringstilskud på 3½ mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. 

Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 300 mio. kr. i 2017. Derudover er der afsat en lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Regelforenklingsforslag på beskæftigelses-, social-, folkeskole- og dagtilbudsområdet og almenboligområdet.

Etablering af et indkøbsstrategisk samarbejde, der skal styrke det gode købmandskab på tværs af den offentlige sektor.

Et løft på knap 0,2 mia. kr. til det kommunale sundhedsområde i forlængelse af bl.a. handlingsplanen for den ældremedicinske patient.

Aftale om videre forløb for håndtering af voldsepisoder på botilbud, som skal styrke den voldsforebyggende indsats.

Enighed om opbakning til folkeskolereformen og afskaffelse af inklusionsmålsætningen.

Forpligtigende partnerskaber for udviklingen af økonomistyringen i kommunerne samt etablering af et samarbejde om god arbejdsgiveradfærd.

Kilde: fm.dk.