Nye tal viser ifølge pressemeddelelse fra TrygFonden, at danskernes øgede villighed til at give livreddende førstehjælp bidrager til en høj overlevelse efter hjertestop i det offentlige rum. Det er et resultat af de mange indsatser, der er gennemført for at styrke overlevelseskæden, påpeger Hjerteforeningen

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Helt nye tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at danskernes øgede villighed til at give livreddende førstehjælp bidrager til en høj overlevelse efter hjertestop i det offentlige rum. Det er ifølge pressemeddelelse fra TrygFonden resultatet af en massiv indsats for at involvere danskerne i at redde liv, som er lykkedes. 

Læs hele pressemeddelelsen fra TrygFonden ved at klikke her eller ved at kigge nederst på denne side

– I forhold til overlevelse efter hjertestop, så er det meget positivt, at vi ser at overlevelse har været konstant stigende i fra 2001. Det er et resultat af de mange indsatser, der er gennemført for at for at styrke overlevelseskæden, hvor ikke mindst involvering af borgeren i en tidlig indsats har været markant, siger Hanne Balle, der er leder af Hjerteforeningens Rådgivning København og medlem af Dansk Råd for Genoplivning.
 
De nye tal fra Dansk Hjertestopregister offentliggøres i anledningen af EMS2016 kongressen, der afholdes i København den 30. maj til 1. juni med Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, Lærdal Fonden for Akutmedicin samt TrygFonden som værter. 
 
Førende nation
Danmark er dermed ét af de førende lande i verden med stor fremgang og høj dokumenteret overlevelse. Nu vil eksperterne også se på, hvordan man får flere til at overleve hjertestop i private hjem, hvor chancen for at overleve fortsat er lav.

De nye tal viser, at i cirka 66% af tilfældene er der givet livreddende førstehjælp inden ambulancens ankomst. 
 
– Tallet har aldrig været højere i Danmark og det er opmuntrende for det fortsatte arbejde, der ligger i at få endnu flere borgere til at uddanne sig i livreddende førstehjælp og bruge en hjertestarter, siger Hanne Balle.
 
Rapporten viser, at størstedelen af hjertestop uden for hospital sker i private hjem (ca. 75%), og det tal er uændret over tid. Overlevelsen efter hjertestop i private hjem er kun ca. 8% mod ca. 24%, hvis man får hjertestop uden for hjemmet. 
 
– Derfor handler det om fortsat at udvikle og udbygge initiativer, der kan aktivere borger-hjælpen tæt på de private hjem, siger Hanne Balle. 
 
Sms-erfaringer er gode
Især Sverige og Holland, men også i Danmark har man positive erfaringer med brug af SMS-systemer, hvor borgere, som har tilmeldt sig, sendes ud på adressen for et hjertestoppet for at starte førstehjælpen inden ambulancens ankomst. Hanne Balle forklarer:
 
– Vi har næsten alle sammen en mobiltelefon og kan derfor i princippet alle blive ”akuthjælpere”. Fx har man i Nordjylland afprøvet SMS-systemer til tilkald af borgere i tyndbefolkede områder, men også ved aktivering af andre grupper, som fx hjemmeplejere, som i forvejen er tæt på borgernes hjem.
 
Flere offentligt tilgængelige hjertestartere, tak
Rapporten viser også, at en hjertestarter kun i få tilfælde bruges inden ambulancens ankomst (3,6%). 
 
– Selvom tallet er stigende over tid, er det vigtigt med et fortsat fokus på hjertestarterne, som hænger rundt omkring i land og by. Selvom vi har set en stor stigning i antallet af hjertestartere, der er registreret på hjertestarter.dk – og dermed gjort synlige for både borgere og akutberedskab, så er kun under halvdelen er tilgængelige døgnet rundt.  Vi håber, at stadig flere vil sikre en døgntilgængelig af hjertestarterne, så endnu flere kan overleve et hjertestop – og i de private hjem, siger Hanne Balle.
 

Pressemeddelelsen fra TrygFonden 
 

Næsten hver fjerde dansker overlever hjertestop i det offentlige rum

Danskernes øgede villighed til at give livreddende førstehjælp bidrager til en høj overlevelse efter hjertestop i det offentlige rum. Det viser helt nye tal fra Dansk Hjertestopregister, og det er resultatet af en massiv indsats for at involvere danskerne i at redde liv, som er lykkedes. Vi er dermed ét af de førende lande i verden med stor fremgang og høj dokumenteret overlevelse. Nu vil eksperterne også se på, hvordan man får flere til at overleve hjertestop i private hjem, hvor chancen for at overleve fortsat er lav.

Tiden fra et hjertestop indtræffer, til der gives livreddende førstehjælp kan betyde forskellen på liv eller død. Hvis en person får hjertestop, og der ikke gives livreddende førstehjælp, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 30. Hvis vidner træder til med livreddende førstehjælp, overlever 1 ud af 8. 

– Tallene taler for sig selv. Det nytter, når danskerne giver livreddende førstehjælp og bruger hjertestarterne. Den hurtige hjælp fra omkringstående kan ofte være det, der gør, at man overlever, og det er utroligt glædeligt, at vi nu ser, at en fjerdedel overlever hjertestop i det offentlige rum, siger læge og forsker på Aalborg Universitetshospital, Steen Hansen, der har stået bag analysen af tallene fra Dansk Hjertestopregister sammen med professor Christian Torp-Pedersen.

Flere end 500 overlever hjertestop uden for hospital
Danskernes stigende villighed til at træde til kan tydeligt aflæses i antallet af overlevende. Selvom antallet af hjertestop uden for hospital har ligget nogenlunde stabilt på ca. 3.500 om året, er der sket en markant stigning i antallet af personer, som overlever hjertestop. Ved hjertestop i det offentlige rum og i private hjem er antallet af overlevende samlet set steget fra knap 150 mennesker i 2002 til over 500 mennesker i 2014. 

– Ved hjertestop i det offentlige rum er der ofte mennesker omkring, der kan give hjertemassage, og der er gode chancer for, at der er en hjertestarter i nærheden. Det betyder, at vi har set en forbedring i overlevelsen i det offentlige rum fra 9 pct. i 2002 til 24 pct. i 2014. Vi skal dog stadig blive endnu bedre til at træde til, hvis vi skal have flere til at overleve, siger Steen Hansen.

75 pct. af hjertestoppene uden for hospital sker dog i private hjem, og selvom det er lykkedes at øge overlevelsen i private hjem fra 2 pct. i 2002 til 8 pct. i 2014, er der stadig en stor udfordring, der skal løses, hvis flere liv skal reddes.
– Hvis personen, der får hjertestop, er alene i boligen, er der meget ringe chance for at overleve, og hvis der kun er ét vidne, som både skal ringe 1-1-2 og yde genoplivning, forringer det også chancen. Endvidere er det sjældent, at hjertestarterne kommer i brug, da der ikke er nogen til at hente dem, og ofte er der ingen hjertestartere i beboelsesområderne. Så der er et stort uforløst potentiale for at øge overlevelsen i de private hjem, siger Steen Hansen.

Frivillige danskere skal øge overlevelsen i private hjem
Internationalt er forskerne på genoplivningsområdet enige om, at hvis vi skal øge overlevelsen efter hjertestop uden for hospital, er der mest at hente ved at involvere borgerne i genoplivningen. 

– Det er indsatsen fra vidner til hjertestoppet, som sætter hele beredskabet i gang. Der er én som skal ringe 1-1-2, før ambulancen kan blive sendt afsted, og det er med vidnernes hjælp, at 1-1-2 kan identificere, at der er tale om hjertestop, så den rette behandling kan sættes i gang. Sidst men ikke mindst er vidnerne det professionelle beredskabs øjne og hænder på stedet, indtil ambulancen når frem, og den livreddende førstehjælp, som vidner når at give, er helt afgørende både for overlevelsen og for at opnå den bedste livskvalitet efter et pludselig hjertestop, siger Freddy Lippert, direktør for Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet i Region Hovedstaden. 

– Vi ved, at 75 pct. af dem, der overlever et hjertestop, er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og dem, der modtager livreddende førstehjælp fra vidner, har 40 pct. større chance for at vende tilbage til deres job sammenlignet med dem, der ikke får denne hjælp fra vidner.

Læge og forsker Fredrik Folke beskæftiger sig med at finde løsninger baseret på frivillighed, der kan fungere i beboelsesområderne.

– Der er et stort potentiale i at få korps af frivillige, lokale førstehjælpere, der kan tilkaldes til at give livreddende førstehjælp i private hjem, og for at få hjertestarterne i spil ved hjælp af frivillige hjerteløbere, som 1-1-2 kan kontakte og bede løbe afsted med en hjertestarter. Vi er samtidig ved at undersøge, hvordan man bedst mulig kan dække boligområderne ind fx med strategisk placerede hjertestartere, og der er flere steder allerede etableret korps af hjerteløbere, siger Fredrik Folke, læge og forsker, Akutberedskabet Region Hovedstaden og Herlev-Gentofte Hospital.

TrygFonden er en af de aktører, der har satset målrettet på at engagere danskerne i at redde liv, og her håber man, at de positive resultater fra det offentlige rum, kan overføres til de private boligområder.

– Intet andet land har formået at tredoble overlevelsen efter hjertestop på så få år, som vi har gjort i Danmark. En del af det skyldes danskernes villighed til at træde til, og at vidner til hjertestoppet bliver guidet igennem genoplivningen af det sundhedsfaglige personale på 1-1-2. Vi ved dermed, at det kan lykkes, og derfor bakker vi op om både forskning og implementering af nye initiativer, der kan medvirke til at aktivere danskerne i boligområderne, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Vidste du at….
Danskerne træder til med livreddende førstehjælp i 66 pct. af tilfældene med hjertestop, og næsten 13 pct. overlever.

Om Dansk Hjertestopregister
Dansk Hjertestopregister har siden juni 2001 registeret pludselig uventet hjertestop uden for hospital på landsplan i Danmark. Registret er et samarbejde mellem de fem regioners præhospitale organisationer. Data er indsamlet af de fem regioners ambu¬lancetjenester, og derved har Danmark en landsdækkende database, der internationalt set er enestående. Registret er et aktivt redskab til at følge udviklingen i Danmark og belyse mulige effekter af de forskellige indsatser, der er taget på området, så nye indsatser kan målrettes, og ultimativt flere liv kan reddes. Det overordnede formål er således at forbedre overlevelseschancerne for de, som hvert år får hjertestop uden for hospital. Dansk Hjertestopregister støttes af TrygFonden.

De nye tal fra Dansk Hjertestopregister offentliggøres i anledningen af EMS2016 kongressen, der afholdes i København den 30. maj til 1. juni med Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, Lærdal Fonden for Akutmedicin samt TrygFonden som værter. Her mødes over 1.000 forskere og sundhedsprofessionelle fra 36 lande for at sætte fokus på, at flere skal overleve bl.a. hjertestop, blodpropper og svære traumer i fremtiden. Læs mere på www.ems2016.org