På Hjerteforeningens Facebook-profil debatteres hjertesagen i øjenhøjde og med human interest-historier som bærende elementer. Læs her, hvordan vi får den gode dialog

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Hjertepatienter, pårørende, medlemmer af foreningen og andre med interesse i hjertesagen er de primære brugere, og samtaleemnerne handler om alt fra hjerterigtige cykelture over forskningsresultater til events og konkurrencer. Identifikationen med brugeren er i højsædet. Fundraising indgår som en del af foreningens legitime ærinde på Facebook åbent og ærligt om formål og bidragsformer.

Vi ønsker, at vores over 44.500 brugere har en god oplevelse på facebook.com/hjerteforeningen. Derfor har vi lavet en håndfuld grundregler, der skal facilitere den gode dialog og fremme behagelig debatkultur om hjertesagen. Vi kan godt gå til hinanden – med hjertet på rette sted.

Det inviterer vi dig til

  • Du er velkommen på facebook.com/hjerteforeningen, når du udviser god tone og opførsel over for alle brugere.
  • Brug gerne din sunde fornuft og respektér andre personer grænser. Det når vi længst med.
  • Hav som grundregel, at du skal opfør dig på Facebook, som du selv vil ønske at blive behandlet – ligesom i det almindelige liv.

Det gør vi

  • Hjerteforeningen bestræber sig på at besvare alle henvendelser sendt som ”besked” inden for 1-2 dage.
  • Hjerteforeningen opfordrer til og deltager så vidt muligt i debatterne på egen og andre Facebook-sider.
  • Personangreb, der bryder lovgivningen, har vi en pligt til at fjerne. Ligesom vi fjerner opdateringer med personfølsomme oplysninger.
  • Vi vil bede dig om ikke at reklamere for kommercielle produkter. Vi tillader os at fjerne dem så. På samme måde med spam, herunder også fra privatpersoner.
  • Facebook.com/hjerteforeningen er beregnet til chat primært. Benyt hjerteforeningen.dk, hvis du har brug for faktuelle oplysninger om Hjerteforeningen.
  • Ingen spam, dvs. at intet firma eller person må i overdreven grad gentage eller promovere budskaber.
  • Hjerteforeningen ønsker at bevare flest mulige opdateringer fra brugere, men kan se sig nødsaget til at fjerne enkelte, der ikke lever op til ovenstående.

Tak fordi du respekterer vores regler! Og velkommen på facebook.com/hjerteforeningen.