Med udsigt til næsten en halv million hjertepatienter i år 2020, er der brug for mere individuelle løsninger, som skaber værdi for patienterne, mener Danske Regioner og Hjerteforeningen

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Vi bliver ældre, og over halvdelen af os bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme, efter at vi har passeret de 55 år. Samtidig er antallet af borgere, der dør af hjertesygdomme mere en halveret siden 1995.  Det viser tal fra dødårsagsregisteret. Danskerne har dermed oplevet et af de største fald i hjertedødeligheden i Europa.

En intensiveret forebyggelsesindsats og specialiseret behandling på hjertecentrene har været medvirkende til den positive udvikling.  Og hjertepakkerne, der siden 2010 har anvist, hvordan behandlinger og registreringer på området skal forløbe, har bidraget til mere strukturerede patientforløb.

På mange måder er behandlingerne blevet fintunet, men vi er ikke i mål endnu, lyder det fra Danske Regioner og Hjerteforeningen. Det er stadig hver fjerde dansker, der dør af en hjerte-kar-sygdom.
Ifølge de to foreninger er det derfor nu tid til, at hjertepakkerne får et eftersyn, for at sikre, at sundhedspersonalet bruger ressourcerne på de alvorligt syge patienter og ikke på for eksempel unødvendig behandling af raske eller registreringer uden formål.  

– Der er plads til forbedringer. Ressourcerne skal derfor bruges mere målrettet og individuelt i fremtiden, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman. 

– Flere bliver syge, men flere får heldigvis også bedre og bedre behandling. Den vej går vi videre ad, så endnu flere patienter kommer videre i livet trods en hjertesygdom, siger Anne Kaltoft. 

I fremtiden bør der ifølge regionerne og Hjerteforeningen også være ekstra fokus på sammenhængen mellem forebyggelse, behandling og rehabilitering. I dag oplever patienter ofte udfordringer ved sektor overgangene eksempelvis mellem sygehus og kommune. En undersøgelse fra Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed viser, at17 procent af hjertepatienterne ikke ved, hvor de skal henvende sig, hvis de får problemer, efter at de er blevet behandlet på et sygehus. Derfor er det nødvendigt, at have fokus på patienten i et sammenhængende patientforløb. 
 
Danske Regioner og Hjerteforeningen vil der derfor samarbejde om at sikre, at alle hjertepatienter tilbydes et opfølgnings- og rehabiliteringsforløb, der i højere grad har den enkeltes behov i fokus.

Læs fælles kronik
Anne Kaltoft, formand for Hjerteforeningen, Bent Hansen, formand for Danske Regioner og Christian Gerdes, formand for Dansk Cardiologisk Selskab har skrevet en kronik om dette emne – læs den nederst på siden her.

Bent Hansen-tale
På dagens (7. april) generalforsamling i Danske Regioner var der stor tak fra talerstolen for samarbejdet med Hjerteforeningen om eftersyn af hjertepakkerne. Du kan læse hele Bent Hansens tale her.

 

Kronik: Bedst, ikke mest mulig behandlin

Kronik bragt i Jyllands-Posten 7. april 2016

Af Anne Kaltoft, formand for Hjerteforeningen, Bent Hansen, formand for Danske Regioner og Christian Gerdes, formand for Dansk Cardiologisk Selskab.

Vi har behov for at gå nye veje og finde nye effektive løsninger for at sikre patienterne en mere sammenhængende og tryg færd gennem sundhedsvæsenet. Opgaven er dog så stor, at ingen kan løse den alene.

Hver fjerde dansker dør af en hjertekar-sygdom, og åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. Der er således mange liv at redde gennem endnu bedre behandling og forebyggelse.

Når det er sagt, så har behandlingen på hjerteområdet været en succes. Dødeligheden af hjertekar-sygdomme er mere end halveret fra 1995 til 2014, og Danmark har opnået et af de største fald i hjertedødelighed i Europa1. Baggrunden for denne store succes er en kombination af forebyggelse og fremragende behandling. På behandlingsområdet har Danmark været et foregangsland, hvor man har samlet den specialiserede behandling på få store hjertecentre.

På forebyggelsesområdet har bl. a. regulering af tobak og transfedtsyre bidraget væsentligt og positivt.

I dag overlever flere danskere end tidligere deres hjerte-kar-sygdom.

At man ikke nødvendigvis dør af hjerte-kar-sygdom længere betyder, at ca. 450.000 danskere i dag lever med sygdommen. Det svarer til en stigning på 14 pct. siden 2006. Vi forventer, at denne udvikling fortsætter, og at der derfor vil være ca. 480.000 patienter med hjerte-kar-sygdom 2020.

Mere end halvdelen af danskerne over 55 år rammes af en hjertekar-sygdom. Vi bliver ældre, og der bliver stadig flere kroniske patienter.

Så det danske samfund står disse år over for en lang række store udfordringer. Det skaber et stort pres på sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at vi sammen har fokus på at optimere indsatserne. Vi skal have patienten tilbage i centrum.

Et af de vigtigste aspekter er at sikre de mange hjerte-kar-patienter et mere sammenhængende og bedre forløb. Vi ved, at mange hjertepatienter tabes i sektorovergange.
Eksempelvis viser en undersøgelse, at over 17 pct. af hjertepatienterne efter afsluttet kontakt med sygehuset ikke ved, hvor de skal henvende sig i tilfælde af behov for behandling eller rådgivning om deres sygdom.

Vi skal som politikere, sundhedspersonale og patientforening hele tiden have fokus på det, der giver højest kvalitet for patienten.

Derfor skal vi i højere grad målrette indsatser mod det, som skaber værdi for patienterne, så patienterne får den bedst mulige behandling i stedet for mest mulig behandling.

En ledestjerne i vores arbejde er, at patienter skal have større indflydelse og bedre overblik over deres behandlingsforløb, og information og tilbud skal tilpasses den enkelte borgers ønsker og behov.

Vi skal i fællesskab finde måder at nedbryde grænser mellem sektorer, samarbejdspartnere, fagområder mv. Ingen kan bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene – det kræver en fælles indsats. Derfor vil vi nu indlede et bredt samarbejde for at finde nye løsninger på, hvordan vi sikrer bedre og mere sammenhængende patientforløb for hjertepatienter.

I dag er forebyggelse ikke altid prioriteret højest på den politiske dagsorden. Det er skævt, for forebyggelse er en afgørende faktor for at undgå de mange kroniske patienter og det øgede pres på sundhedsvæsenet.
Risikoen for åreforkalkning er op mod 60 pct. større, hvis man ryger, spiser usundt eller ikke dyrker motion. Derfor er der et stort potentiale – og behov – for at forebygge både udvikling og død af hjerte-kar-sygdom. En effektiv forebyggelse kan spare sundhedsvæsenet for milliarder af kroner på sengedage og medicinomkostninger – og kan spare tab af liv og livskvalitet.

For akutte hjerte-kar-patienter er tid en afgørende faktor. Minutter kan betyde liv, død eller invaliditet.

Derfor er det afgørende, at der ikke er unødvendige og forsinkende led i den præhospitale indsats, men at patienten når hurtigt frem og straks modtager diagnostisk udredning af kvalificeret sundhedsfagligt personale. Findes der evidensbaseret “best practice”, som ikke er i brug i dag, er det vigtigt at undersøge muligheder for at få det udbredt.

I Danmark er der etableret pakkeforløb på hjerteområdet. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er beskrevet og tilrettelagt med hensyn til det tids-og indholdsmæssige, og hvor patientforløbet som udgangspunkt følger et på forhånd skematiseret og afstemt forløb. Hjertepakkerne omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom og udredning til behandlinger og rehabilitering.

Baggrunden for hjertepakkerne var en stor stigning i ventetiderne på hjerteområdet. Hjertepakkerne har været med til at sikre kort ventetid på udredning og behandling og dermed hurtige og velstrukturerede forløb for de fire livstruende hjertesygdomme.
Siden 2013 er hjertepakkerne blevet monitoreret for bl. a. at få et bedre overblik over, hvor mange patienter der kommer ind i pakkeforløbene.

Der pågår i aktuelle pakkeforløb en meget detaljeret registrering, som har vist sig svær at gennemføre lokalt, og som fra en faglig synsvinkel ikke altid er meningsfuld. Registeringen halter, hvilket betyder, at data fra monitoreringen ikke kan anvendes.

Gennem de seneste år har der været en del kritik af hjertepakkerne og monitoreringen. Pakkerne er bl. a. blevet kritiseret for, at de er administrativt tunge, og at der inddrages for mange raske patienter, som tager tid og ressourcerne fra dem, der i virkeligheden har behovet.
I arbejdet med at udvikle hjerteområdet og sikre bedst mulig behandling for patienter er det vigtigt, at vi ser hjertepakkerne og tilhørende monitorering efter i sømmene.

Vi mener, at det er tid for en revurdering af pakkeforløbene, hvor der tages hensyn til ny evidens på området, og hvor sygdommens sværhedsgrad i højere grad afgør hastigheden i forløbstiderne.

Hvis der er pakkeforløb, som ikke giver faglig mening, skal vi overveje, om de på længere sigt kan udfases. Det skal vi have en åben drøftelse af med alle relevante parter.

På samme måde er det vigtigt, at monitoreringen giver mening for sundhedspersonale. Monitorering, evaluering og opfølgning er vigtige redskaber, som understøtter sundhedsvæsenets opgave i at sikre hjertepatienter hurtig og sikker udredning og behandling. Vi vil derfor se på om den administrative byrde kan mindskes og samtidig have mere fokus på fagligt relevante målepunkter, så ressourcerne bruges til det, der er vigtigst, nemlig mødet med og behandling af patienten.

En af de “perler” på kæden, som i dag hænger lidt isoleret, handler om opfølgning og rehabilitering.

Det er ikke hensigtsmæssigt i og med, at stadigt flere overlever en hjerte-kar-sygdom og helst skal leve et godt og sundt liv med (eller efter) sygdommen.

Alt for mange hjertepatienter gennemfører ikke en tilfredsstillende rehabilitering. Det er et problem, der skyldes flere faktorer – blandt andet at kvaliteten af den rehabilitering, som hjerte-kar-patienterne tilbydes, desværre er af svingende kvalitet.

Lige som på behandlingsområdet er det nødvendigt, at vi får samlet fagfolkene og fundet løsninger på, hvordan vi kan revidere og forbedre opfølgningen og rehabiliteringen, så der er mere fokus på den enkeltes behov. Det er afgørende, at vi får flere til at gennemføre et opfølgnings-og rehabiliteringsforløb, der er skræddersyet efter patientens ønsker og behov.

Vi skal derfor have et øget fokus på, hvordan vi bedst bruger de knappe ressourcer i opfølgning og kontrol af de mange patienter, som lever med hjerte-kar-sygdomme.

Socialt sårbare patienter kræver en særlig opfølgnings-og rehabiliteringsindsats.

Og der bør være mere fokus på differentieret rehabilitering på højt faglig niveau.

Her kan regioner og kommuner intensivere samarbejdet om opfølgning og rehabilitering med det mål, at hjerte-kar-patienter hurtigt kan vende tilbage til livet i familien og på arbejdspladsen.

Hjerteforeningen og Danske Regioner vil kridte skoene de næste år og samarbejde bredt. Vi har travlt.

Ambitionerne for hjerteområdet er store. Vi skal arbejde i fællesskab og i respekt for hinandens interesseområder. Ingen patientorganisation ønsker gevinst på andres bekostning.
I denne proces vil vi løbende rådføre os med den lægefaglige ekspertise repræsenteret ved bl. a. Dansk Cardiologisk Selskab. Vi har forståelse for, at pengekassen ikke bliver større, bare fordi vi råber højere.

Vi stræber ikke efter mest mulig behandling, men bedst mulig behandling til hjertepatienter.

Hjerteforeningen vil etablere en sammenhængende hjerteplan, og iværksætter samtidig et bredt samarbejde med de berørte parter med det mål at forbedre og udvikle hele kæden fra diagnostik til rehabilitering for hjertepatienterne og samtidig sikre bedre forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.

Vi stræber ikke efter mest mulig behandling, men bedst mulig behandling til hjertepatienter.