Vores tidligere kommunikationspraktikant - Katja Jensen - fik for fire uger siden en ny hjerteklap på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Hun er dermed den yngste i verden og den første hjertetransplanterede nogensinde, der har fået indsat en kunstig hjerteklap via lysken

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Katja fortæller med sine egne ord om sit liv, fra hun blev født med en åbning mellem to hjertekamre, fik et nyt hjerte som 11-årig til at være både den yngste og første hjertetrans-planterede nogensinde, der har fået indsat en kunstig hjerteklap gennem lysken.
 
”Jeg har altid været mere eller mindre hjertesyg. Da jeg var tre måneder, mente min mor, at der var noget galt med mig. Jeg kom derfor til læge og rigtig nok: Jeg havde en åbning mellem to hjertekamre (VSD). Den diagnose var startskuddet til en masse indlæggelser og operationer.

Første gang en hjertetransplantation kom på tale, var jeg fem år gammel. Jeg blev dog bedre gennem den medicin, lægerne ordinerede, så en transplantation var derfor ikke nødvendig. En transplantation kom på tale igen i 2001, da jeg fik en blodprøve i benet. Jeg var på det tidspunkt 11 år, og hjertet var blevet svagere. Mine forældre sagde ja tak til, at jeg blev sat på venteliste til et nyt hjerte. Halvanden time efter de havde sagt ja, fik vi meddelelsen om, at hjertet var kommet, og jeg skulle opereres.

De første 14 år efter transplantationen er gået som smurt. Jeg har aldrig haft afstødning af hjertet. Selvom jeg stadig bliver hurtigere træt end mine raske jævnaldrende, har jeg det langt bedre, end da jeg var 11 år. 
Men i oktober 2015 begyndte jeg at blive mere forpustet ved fysisk aktivitet, end jeg pleje-de. Jeg blev nogle gange svimmel og havde sommetider en stikken i brystet. Ved årskontrollen på sygehuset fortæller lægen mig, at min aortaklap er forsnævret, og jeg skal må-ske have en ny. Jeg var ikke bange før min transplantation, da jeg ikke præcis vidste, hvad det indebar. Men ved udsigten til en ny operation blev jeg bange. Ved de første undersøgelser vidste jeg ikke præcis, hvilken operation lægerne ville anbefale. Derudover forstod jeg også, hvilken risiko der kunne være ved en operation.

Undersøgelserne blev hurtigt sat i gang, og lidt mere end tre måneder efter diagnosen lå jeg på operationsbordet for at få en ny hjerteklap. Jeg lå vågen under operationen og kunne godt se, at min tidligere frygt var ubegrundet: Det hele gik fint, og jeg kom allerede op og gå samme eftermiddag. Jeg kom hjem fire dage efter operationen, hvor jeg og min kæreste gik en aftentur rundt i nabolaget. Vi gik i et normalt tempo, og jeg blev hverken forpustet eller svimmel. Bortset fra ømhed i lysken, hvor lægerne gik ind med klappen, var jeg frisk og rask igen.

Opfinderen bag den kunstige hjerteklap, Henning Rud Andersen, overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby, fortalte mig senere, at min nye hjerteklap er 23 mm i diameter og stammer fra en californisk kalv, hvor bindevævsstrukturen minder om os mennesker.

I dag – fire uger efter operationen – er jeg tilbage i min vante dagligdag. Jeg er begyndt at træne igen uden at få det ubehageligt, som jeg gjorde før operationen. Den første træning var en kæmpe sejr. Jeg blev enormt rørt og taknemmelig over, at et så forholdsvist lille indgreb kan gøre så stor en forskel, som det har gjort for mig og mit velbefindende”. 

Læs mere om den kateterede hjerteklapoperation