Endnu en undersøgelse peger på, at konklusionerne fra tidligere studier er gode nok - sukkerholdige drikke er ikke just hjertevenlige. Tværtimod. Leveren omdanner nemlig overskydende energi fra det sukker, kroppen ikke bruger, til fedt. Det kan give hjerte-kar-sygdomme. Få tre gode råd til hjertevenlige drikke

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

En undersøgelse fra 2016 af Dr. Caroline Fox og hendes kolleger under det Amerikanske National Institute of Health viser, at der er en sammenhæng mellem et dagligt indtag af sukkerholdige drikke og udviklingen af såkaldt ”visceralt fedt”, det vil sige en form for dybtliggende kropsfedt, som sætter sig i bughulen og lægger sig omkring de indre organer, som eksempelvis leveren, bugspytkirtlen og tarmene.

Dybereliggende kropsfedt kan give en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det siger klinisk diætist i Hjerteforeningen Inger Larsen

– Fedt i bughulen kan blandt andet øge kolesterol og give mere fedt i blodet og fedt i leveren – og dermed en øget risiko for blodpropper, siger Inger Larsen.

Tre gode råd til hjertevenlige tørstslukkere
Her er tre gode råd til, hvordan tørsten kan slukkes på en hjertevenlig måde:

  1. Gør det til en vane, at drikke vand til alle måltider i løbet af dagen, hvis du ønsker nogle forskellige smagsgiver kan du tilsætte, citron, lime, agurk, appelsin eller mynte
  2. Hvis du drikker mælk, bør du vælge de magre varianter, som skummet-, kærne-, eller minimælk
    Kaffe og te uden sukker
  3. Danskvand kan give en anden smagsoplevelse også her kan du tilsætte diverse smagsgivere; mynte, lime og citron.

Når kroppen ikke har brug for energien
Hjerteforeningen anbefaler blandt andet derfor at begrænse det ugentlige indtag af sodavand og andre sukkerholdige drikke til højest ½ liter om ugen. Sød sodavand, saft, kakao og juice indeholder cirka 10 gram sukker pr. deciliter.

Og dén anbefaling er der en god grund til.

Sodavand indeholder almindeligt sukker, også kaldet sukrose, som er en blanding af glukose og fruktose. Hvis kroppen ikke har brug for mere energi og dermed ikke forbrænder fruktosen, så bruger leveren fruktosen og omdanner store dele af det til fedt. Fedtet bliver lagret i leveren og frigivet til blodet i meget små partikler, som er fulde af fedtsyrer og kolesterol.

Undersøgelsen bekræfter resultaterne fra tidligere undersøgelser og underbygger dermed pointen om, at et dagligt indtag af sukkerholdige drikke øger udviklingen af visceralt fedt og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Få lækre opskrifter på hjertesunde drikke på Hjerteforeningens hjemmeside.