Region Midtjyllands forskningsfond giver ½ million kroner til at undersøge, om såkaldt udvidet hjerterehabilitering for udsatte også virker på længere sigt. Udsigterne til øget fokus på socialt udsatte hjertepatienter glæder Hjerteforeningens forskningschef, der ser stor relevans i det midtjyske projekt

God læselyst!

Vi er glade for, at du læser denne artikel. Den er over 2 år gammel, hvilket kan betyde, at der er enkelte faktuelle detaljer, som kan være ændret, siden artiklen blev skrevet. Du er altid velkommen til at skrive til madslo@hjerteforeningen.dk, hvis du har kommentarer. På forhånd tak.

One size doesn’t fit all.
 
Sådan lyder det fra forskningschef Gunnar Gislason hos Hjerteforeningen.
 
Oversat er budskabet fra den islandske specialist i hjertekarsygdommenes forebyggelse og behandling, at der er forskel på, hvilken slags hjerterehabilitering, der virker, alt efter hvem du er.
 
Og lige netop dét emne skal projektleder Kathrine Hald, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland nu dykkere endnu mere ned i, efter den regionale fond har valgt at støtte hendes forskning med 500.000 kroner. 
 
Konkret skal Kathrine Hald nu i gang med at undersøge om udvidet hjerterehabilitering for udsatte også virker på længere sigt, hvilket Gunnar Gislason glæder sig over på patienternes vegne.
 
– Det er vigtigt, at der bliver rettet et skarp fokus på den lidt tungere målgruppe af hjertepatienter, som vi ofte har svært med at nå til. Vi ved nemlig, at denne gruppe har brug for et specielt hensyn for at komme tættere på et bedre liv med hjerte-kar-sygdomme. Socialt udsatte har ikke samme nytte af den almindelige hjerterehabilitering, siger Gunnar Gislason.
 
Udvidet hjerterehabilitering gavner
Allerede i 00’erne grundlagde CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling undersøgelsen af udvidet hjerterehabilitering blandt 508 hjertepatienter på Aarhus Universitetshospital. De socialt udsatte patienter er siden hen undersøgt gennem registre og spørgeskemaer og efter første år ser resultatet for socialt udsatte hjertepatienter lovende ud.
 

  • Blodtrykket er faldet med 5 procent 
  • BMI er faldet med 5,7 procent
  • Det totale kolesteroltal er faldet med hele 10,2 procent
  • 8,9 procent-point flere tager deres medicin i forhold til socialt udsatte, der får almindelig hjerterehabilitering.

 
Kathrine Hald følger nu op på den udvidede rehabiliteringsindsats efter 2, 5, 7 og 10 år, og forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen glæder sig til at se resultaterne.
 
– Det er et meget relevant studie, som der søsættes her. Jeg er spændt på at se, hvad resultaterne bliver løbende, for en kontinuerlig evaluering er nemlig vigtig. Vi ved nemlig, at det giver meget mening at sætte ressourcer af specielt til de allersvageste, både for den enkelte patient, men også samfundsøkonomisk, siger Gunnar Gislason.
 
Spår om resultater
– Så vidt vi er orienterede, har ingen hidtil undersøgt om en udvidet hjerterehabilitering gør en forskel for socialt udsatte på længere sigt. Vi vil derfor gerne vide, hvordan det er gået patienterne, der deltog i den udvidede rehabiliteringsindsats i starten af 00’erne, fortæller Kathrine Hald, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
 
– Formodningen er, at den udvidede rehabiliteringsindsats stiller socialt udsatte bedre end standard indsatsen. Spørgsmålet er dog i hvor høj grad. Ph.d. studiet gør det muligt at se på om forbruget af sundheds- og sociale ydelser reduceres og om den udvidede indsats reducerer risikoen for blodpropper og mindsker dødeligheden op til 10 år efter indsatsen blev givet. 
 
Ph.d.-projektet ”Langtidsopfølgning på effekt af socialt differentieret hjerterehabilitering forventes færdigt i 2018.

Du kan læse mere om Hjerteforeningens forskning på vores hjemmeside.