Hjerteforeningens protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, besøgte onsdag den 16. september Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor hun på ”Hjertesygdomme” og ”Børneafdelingen” fik lejlighed til at møde børn med hjertesygdomme

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).

Hjerteforeningens formand, konst. ledende overlæge Anne Kaltoft, tog sammen med læger og personale fra Aarhus Universitetshospital imod Kronprinsessen og viste rundt.

Fotograf Michael Harder (DJ), Aarhus Universitetshospital

480_mary_anne_kaltoft

Kronprinsesse Mary ankommer sammen med Hjerteforeningens formand, Anne Kaltoft

H.K.H. Kronprinsesse Mary overværede fra et observationsrum en operation af en 14-årig dreng, der gennem et kateter i lysken fik lukket et medfødt hul mellem hjertets to forkamre. Det var overlæge Jens Erik Nielsen-Kudsk, der stod for proceduren.

Kronprinsessen udviste stor interesse for arbejdet på hospitalet og for de tilstedeværende børn.

– Det var en stor oplevelse. At se et hospital og se, hvad moderne medicin kan gøre. Jeg er vildt imponeret, sagde H.K.H. Kronprinsesse Mary efter besøget, der varede to og en halv time.

480_mary_2_born

Kronprinsessen mødte nogle af de indlagte hjertebørn, og hun fik en god snak – og tid til et rigtigt prinsessebillede – med prinsesse Ann på 11 år (til venstre for Kronprinsessen) og prinsesse Maja på 7 år

480_mary_rundvisning

Kronprinsesse Mary var i øjenhøjde med indlagte hjertebørn under sin rundvisning på Børnehjerteafsnittet på Aarhus Universitetshospital