En ny undersøgelse fra TSN Gallup viser, at tre ud af fire danskere ønsker sig et julekort med posten og ikke blot en hilsen via mail eller SMS. Nu har Matas gjort det muligt at glæde ens kære med et personligt julekort og samtidig støtte Hjerteforeningens forskning i kvinders hjerter

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Der er en ekstra god grund til at sende et julekort til dem, vi holder af. De fleste danskere vil nemlig hellere modtage et fysisk julekort med posten end via mail eller SMS.

Nye tal fra TNS Gallup, lavet for Post Danmark, viser, at tre ud af fire (73 procent) foretrækker at modtage et personligt julekort med posten. Mens kun 6 procent foretrækker at få en julehilsen på mail. Endnu færre, nemlig kun 4 procent, fore-trækker en julehilsen, der tikker ind på SMS eller på Facebook-siden.

– Hver dag dør 19 danske kvinder af en hjertekarsygdom. Derfor er der stort behov for at forske mere i kvinders hjerter. I Hjerteforeningen håber vi på, at danskerne vil bakke op om forskningen ved at sende personlige julekort fra Matas og samtidig støtte Hjerteforeningens arbejde, siger Ellen Smidt-Nielsen, fundraising- og marketingchef i Hjerteforeningen.

Julekortene, der kan købes i Matas, koster 10 kroner for 4 stk, og halvdelen af beløbet går ubeskåret til Hjerteforeningen.

Matas’ informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen ser frem til at støtte Hjerteforeningens kamp for, at færre kvinder dør af hjertekarsygdom:

–  Matas samarbejder med Hjerteforeningen hele året rundt, men fra nu af og frem til hjerternes fest intensiverer vi støtten til foreningens kamp for Danmarks kvinder, som jo udgør langt den største del at vores kunder og personalegruppe.

Udover, at Hjerteforeningen modtager penge fra Matas’ salg af julekort, så får Hjerteforeningen 10 kroner for hver julegaveæske, Matas sælger af kædens egen skønhedsplejeserie Plaisir.

Om TNS Gallup-undersøgelsen
TNS Gallup-undersøgelsen af danskernes holdning til at modtage breve med post og digitalt er foretaget i 2013 for Post Danmark.