Eksperter er uenige, om hjertesvigt- og apopleksipatienter bliver forskelsbehandlet på landets sygehuse. Hjerteforeningen kommenterer her debatten

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Svage patienter med hjertesvigt eller apopleksi får en ringere behandling end stærke patienter i det danske sundhedsvæsen. De rige er blandt andet indlagt i flere dage og får flere behandlinger end de svagest stillede. Sådan lød de nedslående konklusioner fra økonomer i en ny undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) forleden i Politiken. Nogle dage senere kritiserede Tom Skyhøj Olsen, overlæge, dr.med. på Bispebjerg Hospital, analysen fra CASA. Der dør ikke flere svage apopleksipatienter på grund af forskel i behandlingen, men fordi de har voldsommere apopleksier og har følgesygdomme, mener han. ”Der er meget stor social ulighed i sundhed, også når vi ser på apopleksi. Bare ikke når man ser på dødeligheden på hospitalet i den akutte fase …”, påpeger Tom Skyhøj Olsen i Politiken.

Andre forhold spiller en rolle
Henrik Steen Hansen, Hjerteforeningens formand og overlæge, dr.med. på Odense Universitetshospital, er enig i, at ulighed i sundhed er en af de største udfordringer i de danske samfund, og at der er svage grupper af danskere, som er mere hjertesyge. Men billedet er mere kompliceret end, hvad CASA-analysen når frem til, mener han.

– Undersøgelsen fra CASA viser rigtig nok, at ressourcesvage patienter har en højere dødelighed end de ressourcestærke patienter. Hvad det skyldes, kan man ikke sige med sikkerhed. Man skal derfor være forsigtig med at konkludere, at hjertesvigt- og apopleksipatienter ikke får den samme grad af behandling. Andre forhold, fx sværhedsgraden af deres sygdom, spiller også en rolle i forhold til dødelighed, siger Henrik Steen Hansen.

Ulighed koster liv
Der er dog god grund til at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed, understreger Hjerteforeningens formand. For opgørelser viser, at der er store regionale forskelle i behandling og prognose af hjertesvigt, som bør udlignes. Andre undersøgelser følger trop og konkluderer, at risikoen for at dø af en hjertekarsygdom er mere end dobbelt så høj, hvis grundskolen er den højest gennemførte uddannelse.

– Uligheden koster liv, genindlæggelser og alt for mange dage på hospitalet for danske hjertepatienter, siger Henrik Steen Hansen.

I det hele taget er der behov for en bred social indsats, som kan løfte indsatsen, så alle danskere får de samme muligheder for et godt liv uden hjertekarsygdom. Derfor har Hjerteforeningen igangsat en række konkrete forebyggelsesinitiativer, som skal løfte sundheden for den gruppe, der har mest brug for det. Hjerteforeningens Forebyggelsespolitik 2014 er et af tiltagene, der med fokus på 19 konkrete forebyggelsestiltag vil ramme bredt i befolkningen og udligne den sociale ulighed.

– Den sociale ulighed har bidt sig fast især blandt de kortuddannede, og det skal vi gøre noget ved. Vi kan ikke være tjent med – hverken økonomisk eller menneskeligt – at så mange danskere får hjertekarsygdomme, når det kunne være forebygget, siger Henrik Steen Hansen.