Læs Hjerteforeningens debatindlæg i Jyllands-Posten

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Jens på 45 år er blevet indlagt igen, efter at blodproppen ramte ham for
anden gang. Det kunne han formentlig have sluppet for, hvis han var
blevet hjulpet tilbage til en normal hverdag med hjerterehabilitering,
medicinsk efterbehandling og den rette dosis fysisk træning.

Rehabilitering
og fysisk træning er ikke noget, som man som hjertepatient efter en
blodprop kan vælge til eller fra. Rehabilitering er en del af et
vellykket behandlingsforløb. Netop derfor var vi så glade sidste år, da
der endelig kom nationale kliniske retningslinjer for
hjerterehabilitering fra Sundhedsstyrelsen baseret på omfattende
forskning i, hvilken slags rehabilitering og fysisk træning der virker.
Og netop derfor skuffer det os, at regioner og kommuner har gjort så
lidt for at følge de nye retningslinjer.

Angst og depression
Alarmerende
er det, at kun 19 procent af kommunerne i dag tilbyder hjertepatienter
screening for angst og depression. Dette gælder for kun 61 procent af
sygehusene.

Herudover siger de kliniske retningslinjer for
hjerterehabilitering, at der skal tilbydes fysisk træning mindst to
gange ugentligt i 12 uger til hjertepatienter i rehabilitering. Det
lever kun 40 procent af kommunerne op til. Tallene stammer fra den seneste
opgørelse fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase.

Patienter tabes på gulvet
Der
er simpelthen for mange hjertepatienter, der tabes på gulvet, inden
deres efterbehandling overhovedet begynder. Samlet er konklusionen
desværre klar: Hjerterehabilitering i Danmark dumper.

Hjertesygdom
har store omkostninger. Både for den enkelte i form af tabt
livskvalitet, udfoldelsesmuligheder og i nogle tilfælde mistet arbejde.
Og for samfundet, der måske skal tildele førtidspension og hjemmehjælp.
Jo bedre hjælp, hjertepatienterne får til efterbehandling efter
hjertekarsygdom, jo lavere er risikoen for genindlæggelser med nye
blodpropper og hjerteanfald med risiko for både invaliditet og
depression til følge. Desuden bliver vores metoder til at behandle
hjerte-kar-sygdom hele tiden bedre. Det betyder, at gruppen af
overlevende efter hjertekarsygdom vokser. Dermed stiger presset på
hjerterehabilitering. Fremskrivninger viser, at der i 2020 lever knap en
halv million danskere med en hjertekarsygdom.

Vi skylder de
danskere, der rammes af en hjertekarsygdom, et ordentligt
rehabiliteringsforløb. Alt andet er at svigte alvorligt syge patienter.
De risikerer at blive mere syge og i værste fald dø, hvis ikke de får
den nødvendige hjælp.

Opgørelsen over hjerterehabilitering på hospitaler og
kommuner, der er kommenteret i debatindlægget, er præsenteret i artiklen
’Hjerterehabiliteringen dumper mange steder’ bragt i Dagens Medicin den 17.
september 2014

af , 27. oktober 2014