Hjerteforeningen ser positivt på regeringens sundhedsudspil ’Jo før jo bedre – tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle’

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen siger:

– Det klæder regeringen at styrke indsatsen over for de kronisk syge patienter som diabetes, KOL og gigt. Mange af de kroniske patienter lider samtidig af en hjertekarsygdom, og gruppen med flere sygdomme, de såkaldte multisyge, har længe været en overset gruppe.

– Og så er vi meget glade for fokus på de socialt udsatte og den tidlige opsporing af de store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, KOL og diabetes. Når der er sat penge af til de praktiserende læger, tyder det på, at der bliver plads til tidligere opsporing, fx ved at borgeren eller patienten, der alligevel er ved lægen, får målt blodtryk og kolesterol, det vi kalder ’opportunistisk screening’. Det er noget andet, end at man bliver indkaldt til helbredstjek, og den ’opportunistiske screening’ vil betyde, at flere med risiko for hjertekarsygdom vil blive opdaget i tide, og der kan sættes ind med behandling eller ændring af livsstil.

Hjerteforeningens formand maner dog til fortsat opmærksomhed omkring behandlingen og kvaliteten i behandlingen af hjertekarsygdom – kvalitet er også nævnt i sundhedsudspillet, og der er områder, som stadig halter:

– Der er fortsat store problemer med overhovedet at få overblik over, om hjertepakkerne fungerer optimalt, og om ventetiderne til udredningen bliver overholdt. Desuden er der store problemer med at overholde udredningsgarantien i flere af landets regioner. Så der er bestemt plads til forbedringer i forhold til kvaliteten i behandlingen af hjertekarpatienterne. Derfor er jeg tilfreds med, at kvaliteten i behandlingen også er prioriteret i sundhedsudspillet, understreger Hjerteforeningens formand.

Forebyggelse af hjertekarsygdomme bliver det helt store spørgsmål i de kommende år. Om det siger Hjerteforeningens formand:

– Vi bliver nødt til at tage ordentligt fat om forebyggelsen af livsstilssygdommene. De store patientgrupper bliver ved med at vokse – om under 10 år er der fx næsten en halv million hjertepatienter – og der bliver ikke ved med at være penge i kassen til behandling. Derfor bliver politikerne nødt til at prioritere forebyggelse benhårdt, vi kan ikke blive ved med at behandle os ud af problemerne, understreger Hjerteforeningens formand, Henrik Steen Hansen.