Vi ved, at salt kan være en risikofaktor for at udvikle forhøjet blodtryk, men vi ved ikke, hvor meget salt, vi spiser om dagen. Det viser en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen om danskernes viden om salt. For meget salt kan koste liv

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Ved du, hvor mange gram salt du spiser om dagen? Hvis ikke, så er du ikke alene. Over halvdelen af os er nemlig slet ikke opmærksomme på, hvor mange gram salt vi egentlig får om dagen. Det viser en ny undersøgelser fra Hjerteforeningen udformet af YouGov.

55 procent svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er opmærksomme på, hvor mange gram salt, der ryger indenbords i løbet af en dag. 29 procent svarer, at de i nogen grad er opmærksomme, mens kun 15 procent svarer, at de i høj grad og meget høj grad er opmærksomme på, hvor meget salt de spiser i løbet af dagen.

Og netop forbrugerne kan gøre meget, da de har magt til at vælge mere saltholdige produkter fra, hvilket i sidste ende kan redde liv. Det mener Ulla Toft, Hjerteforeningens ernæringsekspert og seniorforsker, ph.d., cand.scient. i human ernæring ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

– Begynder forbrugerne først at efterspørge fødevarer, som indeholder mindre salt, vil industrien reagere på denne efterspørgsel og producere flere saltreducerede fødevarer. Samme tendens har vi set ved både fedt og sukker. Lightprodukter kom på markedet, fordi forbrugerne efterspurgte det, siger Ulla Toft.

Svært at vælge de mindre saltholdige produkter
I øjeblikket er det svært som forbruger bevidst at vælge de mindre saltholdige produkter på markedet, da saltindholdet ikke er deklareret på mange fødevarer. En god tommelfingerregel er at gå efter fødevarer med Nøglehulsmærket, anbefaler Ulla Toft.

Det er også en god idé at tænke over, hvor meget salt vi putter i
maden i kødgryderne derhjemme. De fleste af os tilsætter nemlig salt i
vores mad for, at den skal smage af noget. 41 procent bruger stort set
altid salt på eller i maden, 31 procent bruger ofte salt. Kun 4 procent
svarer, at de aldrig bruger salt på maden.

Vi tror, at fastfood er største saltsynder
Fastfood
og færdigretter udråbes af danskerne som de madvarer, der indeholder
mest salt uden, at man nødvendigvis er klar over det. Her svarer flest,
nemlig 46 procent, at det er fastfood, der i høj grad indeholder det
skjulte salt. Derefter kommer færdigretter (som fx biksemad eller
brændende kærlighed), hvor 36 procent svarer, at de tror, at
færdigretter i meget høj grad indeholder salt. 27 procent svarer supper
og 24 procent svarer pizza. Kun 22 procent svarer, at de i meget høj
grad tror, at pålæg indeholder salt.

 

– Fastfood indgår i top fem listen over de mest saltholdige
fødevarer, men forbrugerne må ikke glemme, at brød og pålæg også er
nogle af de helt store kilder til salt i vores mad. Det er mad, som vi
spiser hver dag og ofte flere gange om dagen. Vi kan med fordel tænke i
alternativer til disse fødevarer, enten ved at nøjes med brød en gang om
dagen eller ved at bage selv, siger Ulla Toft

Til gengæld er faktisk rigtig mange af os klar over, at størstedelen af det salt vi får, kommer fra de færdigproducerede varer.

Hele 62 procent svarer, af det meste salt (70-80 procent) kommer fra de færdigproducerede fødevarer, mens 20 procent svarer, at saltet kommer fra det salt, vi selv tilsætter i maden.

Budskabet om, at et stort indtag af salt kan resultere i forhøjet blodtryk, er blevet hørt i befolkningen. Hele 87 procent svarer i undersøgelsen, at forhøjet blodtryk er den største risikofaktor ved et for stort saltindtag. Kun 5 procent svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvilke risikofaktorer et for stort saltindtag kan medvirke til.

Der hersker i øvrigt stor uklarhed i befolkningen om det anbefalede gram indtag af salt om dagen, som er 6 gram for kvinder og 7 gram for mænd. 42 procent svarer ved ikke til det anbefalede.

Om undersøgelsen: Panelundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Hjerteforeningen. Der er i perioden 4. – 6. april 2014 gennemført 1.005 interviews med danskere i alderen 18-74 år.