Japanere, finner og englændere har i hvert fald én ting til fælles: De har ved hjælp af kampagner mindsket indtaget af salt og har på den måde sænket blodtrykket og risikoen for at dø af hjertekarsygdom

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Japanerne gjorde det i 60’erne, finnerne i 70’erne og nu har englænderne også gjort det. Startet en kampagne for at nedbringe befolkningens forbrug af salt med det formål at forebygge hjertekarsygdom – og fået det til at virke.

Japanerne gik i sin tid fra 18 til 14 gram salt om dagen. Finnerne fra 14 til ni gram salt om dagen. Og nu har engelske forskere offentliggjort resultater, der viser, at englænderne spiste 1,4 gram mindre salt i 2011 end i 2003, da den engelske kampagne startede. Det svarer til en reduktion på 15 procent fra 9,5 til 8,1 gram om dagen.

Effekten kan måles på englændernes blodtryk. Det faldt i gennemsnit fra 129/74 til 126/73 i samme periode, mens dødeligheden af slagtilfælde og åreforsnævring og blodprop i hjertet faldt med ca. 40 procent.

Takket være salt
Faldet i blodtryk og dødeligheden af hjertekarsygdomme skyldes ifølge forskerne mange ting, som fx at færre ryger, flere spiser frugt og grønt, og at behandlingen er blevet bedre. Men de faktorer kan ikke forklare hele forskellen, og en stor del af den positive udvikling kan efter al sandsynlighed tilskrives det lavere saltforbrug.

Hjerteforeningens sundhedschef, Charlotte Kira Kimby, håber, at danskerne nu følger trop med blandt andet Saltpartnerskabets indsats.

– Det er en meget markant effekt englænderne har opnået. Det viser os, at en strukturel indsats virker, og styrker os i vores arbejde i Saltpartnerskabet, hvor Hjerteforeningen og andre patientforeninger sammen med Forbrugerrådet og fødevareindustrien arbejder for at sænke indholdet af salt i danskernes fødevarer. Når det lykkes, sænker vi befolkningens blodtryk, og det kan redde liv, siger Charlotte Kira Kimby.

Hele befolkningen kan have noget at vinde. For mindre salt gavner ifølge den engelske forskning både raske og personer, der allerede er i behandling for forhøjet blodtryk.

Faldet i blodtryk kan både ses hos dem, der ikke var i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk og dem, der var i behandling. Selv når beregningerne tager højde for alder, køn, etnicitet, uddannelsesniveau, indkomst, alkoholforbrug, frugt og grønt indtag og BMI.