Halvdelen af landets hjerteklappatienter deltager ikke i et efterbehandlingsforløb, viser stor dansk undersøgelse

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Hvert år får mellem 1.700 og 1.900 danskere indopereret en ny hjerteklap, fordi den enten er utæt og/eller forkalket. Efter operationen bør de tilbydes et efterbehandlingstilbud, som blandt andet består af fysisk genoptræning og psykosocial støtte. Men kun halvdelen af patienterne deltager i et efterbehandlingsforløb. Af de patienter, som ikke har modtaget rehabilitering, har ca. halvdelen oplevet ikke at få tilbuddet, mens den anden halvdel har fået tilbuddet, men takkede nej til at deltage. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Roskilde Hospital, Rigshospitalet, Statens Institut for Folkesundhed og Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af besvarelser fra et spørgeskema blandt 34 hospitaler, 98 kommuner og 742 patienter, som i løbet af 2011 gennemgik en hjerteklapoperation på et af landets fem hjertecentre. Heraf svarede 557 patienter på spørgsmål om deltagelse og indhold i den modtagne rehabilitering. Tallene er holdt op mod nationale registre fra 2011-2012.

– Det lader til, at patienterne i nogle tilfælde oplever, at der mangler en rød tråd i deres forløb, og at de efter hjerteklapoperation ikke altid får den hjælp, de havde regnet med, siger Tina Birgitte Hansen, sygeplejerske, cand.scient. og ph.d.-studerende fra Roskilde Hospital, som står bag undersøgelsen.


Din bopæl afgør, om du får tilbud

Specielt hjerteklappatienter, som bor i Region Hovedstaden, risikerer ikke at få tilbudt et efterbehandlingsforløb baseret på 2011-2012-tal.

Klik på kortet til venstre for at åbne i stor størrelse 

klap-kort-lille

Ifølge justerede analyser i undersøgelsen har de op til fem gange mindre sandsynlighed for at få tilbudt et efterbehandlingsforløb sammenlignet med Region Nordjylland. Det vil sige, at når en patient i Region Hovedstaden får tilbudt et efterbehandlingsforløb, har fem nordjyske patienter allerede oplevet at få tilbudt et forløb.

Resultaterne bekymrer Henrik Steen Hansen, formand for Hjerteforeningen og overlæge på Hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital.

– Det er et stort problem, at så mange hjerteklappatienter ikke oplever, at de får efterbehandling. Deres livskvalitet forringes og risikoen for at blive genindlagt er større uden efterbehandling. Hverken geografi eller patienternes civilstatus burde være afgørende for, om de modtager efterbehandling. Det kalder på, at retningslinjerne bør strammes op, så patienterne får den rette hjælp og støtte, de har brug for. Jeg vil tage kontakt til Bent Hansen, regionsformand for Danske Regioner, for at finde frem til en løsning, der sikrer ensartede rehabiliteringstilbud til alle hjerteklappatienter, siger Henrik Steen Hansen.

Ugifte falder fra 
Også patienternes civilstatus har betydning for, om de bliver henvist. Er du ugift, har du en markant lavere sandsynlighed for at få tilbuddet, end hvis du er gift. Tina Birgitte Hansen har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor geografien og civilstatus har betydning for, om man bliver tilbudt at deltage i et efterbehandlingsforløb men den store variation i tilbud om rehabilitering af hjerteklapopererede, kan være udtryk for, at man overvejende har fokuseret på de store patientgrupper, som patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt, hvor det er nemmere at opnå dokumentation for effekten af behandling og rehabilitering, mener Tina Birgitte Hansen.

– Har du en partner med under indlæggelsen, som presser på for at komme i gang med genoptræning, så øges sandsynligheden dog muligvis for, at du bliver henvist. Desuden er der to til at huske og forstå information om tilbud og muligheder for efterbehandling, siger Tina Birgitte Hansen.

Gør som englænderne
Hjerteklappatienter oplever i nogle tilfælde andre problemstillinger end blodproppatienter. Hvor blodpropramte ofte har brug for hjælp til at ændre livsstil, efterlyser hjerteklappatienter uden åreforsnævringssygdom støtte til at håndtere deres angst efter operationen eller deres usikkerhed omkring at skulle tage blodfortyndende medicin resten af livet. Også følgesygdomme, som eksempelvis atrieflimren, kan støde til i kølvandet på deres klapsygdom. På den baggrund kan der være behov for at kigge på indholdet af tilbuddene til hjerteklappatienter, forklarer Tina Birgitte Hansen.

– En mulighed kunne være at hente inspiration fra England. Her har man oprettet hjerteklapklinikker, som følger patienter både før og efter operationen. Tanken om at samle alt under en hat, så patienterne har ét sted, de skal henvende sig under forløbet, ville være en god løsningsmodel. Det forventes, at en samlet model vil sikre, at patienterne vil opleve mere tryghed i behandlingen og optimere timingen for henvisning til operation samt mindske genindlæggelser og følgetilstande, siger Tina Birgitte Hansen.

Undersøgelsen om rehabilitering til hjerteklappatienter er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Undersøgelsen er også en del af et større strategisk forskningsprojekt om tværsektoriel rehabilitering til hjertepatienter (CopenHeart-projektet).