Hjertepatienters egen vurdering af fysisk livskvalitet på baggrund af 14 simple spørgsmål, forudsiger død og genindlæggelse. Det viser ny dansk forskning støttet af Hjerteforeningen. Et godt værktøj til patientinddragelse og bedre behandling, mener Hjerteforeningens forskningschef

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Blodtryk og blodprøver, EKG og EKKO. Alt sammen undersøgelser, der kan give dig og din læge tal for, hvordan dit hjerte har det, og om din behandling virker efter hensigten.

Ny dansk forskning, støttet af Hjerteforeningen, viser nu, at din egen oplevelse af, hvordan det går, kan blive et vigtigt mål for dit helbred, og for hvilken behandling, du skal have.

De danske forskere, med Ann-Dorthe Zwisler, overlæge og forskningslektor ved Holbæk Sygehus og Statens Institut for Folkesundhed, i spidsen, har testet et nyudviklet spørgeskema, kaldet HeartQol, der består af 14 simple spørgsmål til patienternes egen vurdering af livskvalitet, på 630 patienter med åreforsnævring eller blodprop i hjertet. Patienterne skal svare på de 14 spørgsmål med et tal mellem 0 og 3 – lavest, hvis de oplever, det går skidt, med det, der spørges til, og højest, hvis de synes, det går godt.

Forudsiger død og genindlæggelse
Konklusionen blev, at jo lavere værdi i gennemsnit patienten svarer, jo større er risikoen for, at patienten i de følgende fem år genindlægges eller dør som følge af sin hjertekarsygdom. Med andre ord, jo bedre patienten synes det går her og nu, jo bedre går det rent faktisk i fremtiden.

Resultaterne er netop offentliggjort i European Journal of Preventive Cardiology med Tina Birgitte Hansen, sygeplejerske og ph.d.-studerende ved Roskilde Hospitals hjerteafdeling, som førsteforfatter. Hun har udført projektet sammen med Ann-Dorthe Zwisler, og håber, at det nye værktøj i nær fremtid vil blive brugt rutinemæssigt til vurdering af patienters helbred og effekt af både behandling og efterbehandling.

– Jeg håber, at det på sigt kan indgå i den almindelige risikovurdering, når behandleren sidder over for patienten. De spørger jo i forvejen til, hvordan det går. Med HeartQol vil det kunne gøres mere systematisk og kunne give et hurtigt overblik, siger Tina Birgitte Hansen.

Medinddragelse gavner patienten
Hjerteforeningens forskningschef, professor, overlæge Gorm B. Jensen, ser også store perspektiver i det nye værktøj.

– Patienternes egen oplevelse er i forvejen altafgørende for lægen, sygeplejersken eller fysioterapeuten, når de skal vurdere patientens helbred, og hvilken behandling, de skal anbefale. Med det nye spørgeskema er der nu mulighed for hurtigt at supplere den personlige samtale med patienten med nogle standardspørgsmål og på den måde følge patientens egen oplevelse af helbred systematisk gennem tid. Det kan hjælpe til at sikre patientens medinddragelse og måske forbedre behandlingen, siger Gorm B. Jensen.

Medinddragelse har vist sig at være vigtig for patienternes trivsel og for, at de følger behandlingen.

– Det er vigtigt at inddrage patienterne, men det er svært at gøre systematisk. Det kan dette spørgeskema bruges til uden at være ressourcekrævende og som supplement til den almindelige samtale. Det kan fx udfyldes online inden konsultationen eller i venteværelset, siger Tina Birgitte Hansen.

Netop det foreslår også en af de førende forskere på feltet, John Spertus, i en ny artikel i Circulation Cardiovascular Quality Outcomes. Han mener dog også, at der er behov for at samle mere viden ind om, hvordan spørgeskemaer af denne type kan bruges aktivt i behandlingen af patienter.

Ann-Dorthe Zwisler og Tina Birgitte Hansen håber snart at kunne bruge det danske spørgeskema som led i rehabilitering efter hjertekarsygdom, og som led i forskning bl.a. i forbindelse med studier af effekten af rehabilitering af hjertekarpatienter.