I en stor test af ny kolesterolsænkende medicin fik patienter mere end halveret niveauet af deres lede kolesterol. Det lover godt for især patienter med arveligt forhøjet kolesterol, mener Hjerteforeningens forskningschef

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Statiner er den langt mest udbredte type kolesterolmedicin. De virker ved at mindske kroppens produktion af kolesterol. Og de virker godt for de fleste af de 600.000 danskere, der tager dem. Men ikke for alle. Derfor forsøger forskere at udvikle helt nye typer kolesterolmedicin.

Det nok bedste skud på stammen er en type lægemiddel, der hjælper til at få det lede LDL-kolesterol ekspederet ud af blodbanen, væk fra, hvor det gør skade.

Indsprøjtning hver fjerde uge
I et nyt studie offentliggjort i New England Journal of Medicine fik patienter en indsprøjtning af netop sådan et slags nyt lægemiddel, evolocumab, eller en indsprøjtning med snydemedicin, hver fjerde uge i et år.

Det fik LDL-kolesteroltallet til i gennemsnit at falde med 57 procent blandt de, der fik den rigtige medicin i forhold til de, der fik snydemedicinen.  Selv patienter, der i forvejen fik statiner, fik effekt af indsprøjtningerne.

– Det er spændende og løfterige resultater. Effekten er meget markant, også selvom patienterne ellers er velbehandlede med eksisterende medicin. Den ny type medicin skal dog tages som indsprøjtninger, og det er både besværligt og dyrt. Derfor vil den ny medicin nok især være relevant for patienter, der lider af arveligt forhøjet kolesterol, siger Hjerteforeningens forskningschef Gorm B. Jensen.

Mellem 11.000 og 28.000 danskere lever med arveligt forhøjet kolesterol. Deres kolesteroltal kan blive stærkt forhøjet. Og livsstilsændringer og statiner er ofte ikke nok til at holde kolesteroltallet nede.

– For personer med arveligt forhøjet kolesterol er risikoen for at få en åreforsnævring eller blodprop i hjertet 13-doblet. De rammes ofte af hjertekarsygdom, før de fylder 60, hvis ikke de modtager korrekt behandling. Så der er liv, der mistes i denne patientgruppe, fordi vi ikke har gode nok behandlingsmuligheder. Her vil nye typer kolesterolsænkende medicin gøre en meget stor og vigtig forskel, siger Gorm B. Jensen.

Han understreger også, at forskerne bag det nye studie kun har kigget på kolesteroltallet og ikke på hjertekarsygdom.

– Det er selvfølgelig risikoen for at blive ramt eller dø af
hjertekarsygdom, der tæller, så vi skal også se effekter på dette, før
vi ved, om den ny medicin vil komme patienter til gavn, siger Gorm B.
Jensen.