Personer med en kort uddannelse har op til fire gange højere risiko for at dø af en blodprop i hjertet end personer med en lang uddannelse. Det viser helt ny analyse fra Hjerteforeningen

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Hjerteforeningen opfordrer i den forbindelse kommunerne til at arbejde for mindre røg, mindre inaktivitet og mindre usund kost blandt borgerne.

Hvert år dør 4.500 danskere af en åreforsnævringssygdom i hjertet, herunder blodprop i hjertet. Men, om du bliver ramt af en blodprop, og om du dør af den, hænger i høj grad sammen med længden på din uddannelse. Kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse har fire gange højere risiko for at dø af blodprop i hjertet end kvinder med lang videregående uddannelse.
Blandt mænd er dødeligheden af en blodprop i hjertet næsten tre gange så høj for grundskoleuddannede mænd som blandt mænd med en lang videregående uddannelse. En kedelig statistik, som desværre er hørt før. 

De nye tal for dødelighed af blodprop i hjertet i den danske befolkning er en del af en ny analyse, som Hjerteforeningen har fået udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Skævheden ses også geografisk
Din adresse har også betydning for, om du dør af en blodprop i hjertet. Dødeligheden af blodprop i hjertet er markant forskellig fra region til region. Den laveste dødelighed ses i Region Hovedstaden. Her er dødeligheden af en blodprop i hjertet 33 per 100.000 blandt kvinder og 69 per 100.000 blandt mænd. Dødeligheden af blodprop i hjertet i Region Nordjylland er væsentlig højere. Her dør 56 per 100.000 kvinder og 103 per 100.000 mænd af en blodprop i hjertet. Altså en næsten 70 procent højere dødelighed af blodprop i hjertet blandt kvinder og en 50 procent højere dødelighed blandt mænd i Region Nordjylland i forhold til Region Hovedstaden. 

Forskelle skyldes livsstil, ikke behandlingskvalitet
At dødeligheden er højere fra region til region kan ikke tilskrives forskelle i behandlingskvaliteten – eller at nogle hospitaler er bedre til at behandle hjertepatienter end andre, understreger Hjerteforeningens formand overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen.

Og umiddelbart er der ikke en enkeltstående forklaring på den store forskel i dødelighed af blodpropper mellem regionerne. Men ifølge Hjerteforeningen kan en del af forklaringen på den store ulighed i dødelighed af blodpropper blandt andet findes i adfærds- og livsstilsfaktorer blandt befolkningen, så som røg, kost og fysisk inaktivitet.

–    Hvis vi skal gøre noget ved den sociale ulighed, så skal vi skræddersy ydelserne meget mere, end vi gør i dag. Det gælder både regioner og kommuner, der skal differentiere både arbejdet med forebyggelse rettet mod borgerne og rehabiliteringen af hjertepatienterne efter blodproppen. Nogle har gået i fitnesscenter regelmæssigt, mens andre aldrig har sat deres ben i et fitnesscenter. Nogle har røget hele deres voksne liv, andre har aldrig tændt en cigaret. Forskellige mennesker kæmper med vidt forskellige udfordringer, siger Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen.

Hjerteforeningens formand har tidligere opfordret kommunerne til at gøre mere for forebyggelse blandt borgerne i deres kommune, herunder at implementere forebyggelsespakkerne udsendt af Sundhedsstyrelsen i 2012.

I otte ud af 10 tilfælde af hjertekarsygdom er der mulighed for en forbyggende indsats.

Fakta om hjertekarsygdom

  • Hjertekarsygdom er skyld i hvert fjerde dødsfald i Danmark
  • 13.500 danskere dør af hjertekarsygdom om året
  • Iskæmisk hjertesygdom, fx blodprop i hjertet, er den største dræber og koster 4.500 liv om året
  • 46.000 danskere rammes om året af hjertekarsygdom
  • 430.000 danskere lever med hjertekarsydom
  • Hjertekarsygdom koster over 500.000 sengedage på hospital om året
  • Hjertekarsygdom koster ca. 7 mia. kroner til behandling og medicin om året