Hver tredje borger i Danmark over 75 år er hjertekarsyg. Og hjertekarsygdom er langt den største dræber blandt ældre over 85 år. Hjerteforeningen efterlyser mere forskning i behandling af ældre med hjertekarsygdom samt mere målrettede behandlingstilbud

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

De ældre lider i høj grad af flere kroniske sygdomme. Derfor rammer hjertekarsygdommen dem ekstra hårdt. Så hårdt, at hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag blandt danske mænd og kvinder på 85 år eller ældre. Det viser en ny analyse fra Hjerteforeningen.

– Mens dødeligheden falder markant for hjertekarsygdomme i disse år, er det stadig den største dræber blandt de ældre. Behandlingen halter blandt andet fordi vores højt specialiserede sundhedsvæsen har for svært ved at håndtere de multisyge patienter. Det er nødvendigt at udvikle langt bedre behandlingstilbud til de ældre og de multisyge patienter, siger Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen.

Næsten 400.000 danskere var i 2011 75 år eller ældre. 135.464 af dem led af en hjertekarsygdom. Det svarer til hver tredje. Hjerteforeningens formand Henrik Steen Hansen efterlyser derfor en særlig indsats i behandlingen af de ældre på landets hjerteklinikker:

– En god løsning for de ældre hjertekarpatienter er, at kardiologiske klinikker sikrer sig, at udvalgte hjertelæger og sygeplejersker opnår særlig viden om ældre. De skal fokusere på den hele patient frem for de enkelte sygdomme, siger Henrik Steen Hansen.

Huller i vores viden
Men der er stadig huller i viden og derfor behov for mere forskning, understreger Henrik Steen Hansen. Henrik Toft Sørensen, overlæge, dr.med., og professor i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet istemmer sig efterlysningen af forskning i behandling af multisyge:

– Multisygdom er et voksende problem, fordi vi bliver ældre og lever længere med kroniske sygdomme. Flere ældre får sygdomme, der går på tværs af specialerne. Samtidig er sundhedsvæsenet blevet mere specialiseret. Koordineringen af sundhedsvæsenets indsats skal derfor forbedres. De praktiserende læger spiller en nøglerolle her. Det er dem, der koordinerer patienternes aktiviteter. De har derfor behov for mere viden om, hvordan kroniske sygdomme, og behandlingen af dem, påvirker hinanden. Vi skal have afdækket, hvor stort problemet er, og hvordan vi forbedrer behandlingen af multisyge patienter, siger Henrik Toft Sørensen.