Hver fjerde patient med en blodprop i hjertet rammes af en særlig farlig type blodprop. Kun halvdelen af de ramte overlever de første to år, viser ny forskning støttet af Hjerteforeningen. Behandlingen skal forbedres nu, siger Hjerteforeningens formand

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

En ud af fire patienter, der indlægges med hvad der ligner en blodprop i hjertet, har skader på hjertet af en helt anden grund. Skaderne, der længe har været en overset diagnose, kan have mange årsager, og lægerne ved sjældent, hvordan de skal håndtere patienterne, for der er ingen retningslinjer for behandling. Det viste forskning sidste år.

Nu har læge Lotte Saaby og kolleger fra Odense Universitetshospital med støtte fra Hjerteforeningen fulgt op på resultaterne. Den ny forskning viser, at halvdelen af de særlige blodproppatienter dør, inden der er gået to år. Det gør blodpropperne dobbelt så dødelige som almindelige blodpropper.

Den ny forskning har afdækket problemets omfang og alvorlighed, så nu skal der handles, siger Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen.

– Det er på tide, at der kommer retningslinjer, så lægerne ved, hvordan de bedst kan behandle og hjælpe patienterne. Jeg vil derfor tage kontakt til det danske kardiologiske selskab med henblik på at få udarbejdet vejledninger for dette, siger Henrik Steen Hansen.

Lotte Saaby mener også, at nedskrevne retningslinjer er nødvendige, men understreger, at det ikke er så ligetil, fordi årsagerne til de særlige blodpropper er så forskellige.

– Nu har vi vist, at det går patienterne rigtig skidt, så nu skal vi se, om vi kan gøre noget for at hjælpe dem bedre. Vi står med en kompleks gruppe patienter, hvis sygdom er skruet sammen på en måde, som vi ikke før har forholdt os til. Det bliver vi nødt til nu, men der mangler forskning til at vise hvordan, siger Lotte Saaby.