Hjerteforeningen mener, det er positivt, at hjertepakkerne nu bliver monitoreret.  Men opgørelsen fra Statens Serum Institut, der offentliggøres i dag, viser, at der er problemer med at overholde de fastlagte forløbstider for patienter med hjertekramper, hjerteklapsygdom og hjertesvigt. Der skal strammes op i regionerne, lyder det fra Hjerteforeningens formand

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

 På trods af, at Hjerteforeningen glæder sig over, at der nu er påbegyndt monitorering af hjertepakkerne, møder den første monitorering af hjertepakkerne også kritik hos Hjerteforeningen:

– Tallene i den nye monitorering af hjertepakkerne er foruroligende læsning. Hvis de angivne tal står til troende, ser det kritisk ud. En stor del af hjertepatienterne venter meget længere end forløbstiderne i hjertepakkerne, siger formand i Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen.

Problemer med udredning af hjertepatienter inden for fastlagte forløbstider
Den nye monitorering af hjertepakkerne viser, at udredning af patienter med hjertekramper, hjerteklappatienter og hjertesvigtpatienterne inden for hjertepakkernes fastlagte forløbstider halter. Og det vækker stor bekymring hos Hjerteforeningen:

– På opgørelsen om stabil angina pectoris (hjertekramper) viser tallene, at kun 65 procent af patienterne i 4. kvartal blev udredt inden for den fastsatte forløbstid på 12 dage. Samtidig venter den fjerdedel af patienterne, der venter længst på udredning, over 20 dage, hvilket er helt uacceptabelt.  Disse patienter har stærke smerter – og har en reel risiko for at få en blodprop i hjertet. Dette stresser både patienterne og pårørende unødigt, og derfor skal der strammes op i regionerne, siger Hjerteforeningens formand Henrik Steen Hansen.

Monitoreringen af hjertepakkerne viser derudover, at over halvdelen af patienter med hjerteklapsygdom og hjertesvigt venter mere end de fastlagte ni dage, fra de er henvist til pakkeforløbet, til de er blevet vurderet på hospitalet, og der er taget en beslutning om den videre udredning. Helt uhørt, lyder det fra Hjerteforeningens formand:

– Vi ved, at 30 procent af patienterne med hjertesvigt er døde inden for 2 år. Altså en markant overdødelighed. Vi ved også, at behandlingen af hjertesvigt virker. Derfor er det uhørt, at udsætte patienter for denne unødige dødsrisiko, mens de venter, siger Henrik Steen Hansen.

Registreringen halter
Monitoreringen af hjertepakkerne er et redskab til at kvalitetssikre patientbehandlingen. Men ifølge Hjerteforeningen er det på baggrund af den første monitorering af hjertepakkerne reelt set ikke muligt at vurdere behandlingen på hjerteområdet, da der er for få registreringer af patienter på behandlingsdelen:

– Set i lyset af, at sundhedsministeren allerede i foråret 2012 besluttede at indføre en ny monitoreringsmodel på hjerteområdet, er det ikke imponerende, hvor vi er i dag. To år efter kan vi reelt stadig ikke sige meget om, hvordan det står til med behandlingen, siger formand for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen.

Hjerteforeningens formand vil tage kontakt med Danske Regioner og sundhedsministeren for at afklare, hvordan regionerne kan blive bedre til at registrere hjertepatienter i pakkeforløb:

– De store regionale forskelle viser, at registreringen af forløbene er yderst mangelfuld, og det underminerer resultaterne. Hjerteforeningen vil derfor tage kontakt til Danske Regioner og sundhedsministeren med henblik på, at regionerne prioriterer registreringen og sikrer en ensartet registrering af patienternes forløb, siger Henrik Steen Hansen.

Baggrund om monitorering af hjertepakkerne
Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene skal altså sikre veltilrettelagte, ensartede patientforløb med korte ventetider for alle omfattede hjertepatienter i hele landet.

Monitoreringen af pakkeforløbene har til formål at skabe et godt grundlag for en løbende opfølgning på pakkeforløbene på hjerteområdet.

Pakkeforløbene på hjerteområdet blev indført 1. januar 2010 og dækker følgende områder:

• Pakkeforløb for stabil angina pectoris
• Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation
• Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt

Statens Serum Institut har udarbejdet registrerings- og monitoreringsmodeller for hver af de tre typer af pakkeforløb. Det har været obligatorisk at registrere efter disse modeller siden 1. juli 2013 på alle hospitaler, der behandler hjertepatienter.

Monitorering af pakkeforløb på hjerteområdet er foretaget i 3. og 4. kvartal 2013 og startede 1. juli 2013.

Data opgøres kvartalsvist og offentliggøres i midten af den tredje måned efter kvartalets afslutning, hvilket vil sige medio marts, juni, september og december.