Poul Erik Skov Christensen har altid været beslutsom i sine valg som leder af 3F, men det krævede ekstra mod, da han fra den ene dag til den anden traf et valg, der ændrede hans liv radikalt

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Den 2. september 2013 tikker en pressemeddelelse ind på landets redaktioner. I den står der blandt andet: ”…. Ved den kommende kongres i landets største fagforening træder forbundsformanden af efter 18 år som leder. Af helbredsmæssige årsager går Poul Erik Skov Christensen af som forbundsformand i 3F…..”

Imens sidder Poul Erik Skov Christensen i hjemmet i Frederikssund og sunder sig. Beslutningen om at gå af traf han endegyldigt efter en uges indre dialog om, hvad der var vigtigst i livet. Det skete på en travetur langs stranden ved Roskilde Fjord med familiens to schnauzer-hunde Thello og Aiko. Han vidste, at hans kone, Annette Amber Christensen, ville bakke op om den beslutning, han måtte vælge, for den skulle han leve med resten af livet.

– Jeg har altid haft et indre kompassur, som jeg har styret efter, men den dag, da kongressen sluttede, og det alt sammen var ovre, følte jeg, at jeg blev smidt af et eksprestog. Jeg befandt mig alene på prærien i et fremmed land, siger Poul Erik Skov Christensen og fortsætter: – Men mit indre kompas har aldrig svigtet mig, og jeg vidste, at mit nye liv ville blive godt og spændende.

Stressen bed sig fast
Slut med lange arbejdsdage, som strakte sig langt ud over et 8 til 16 job. Slut med at stille op til interviews og poliske debatter på tv og i radio, og slut med at stå op kl. 5 for at nå dagens mange møder og forberede næste dags møder frem til kl 24. I månederne op til det bratte farvel følte Poul Erik Skov Christensen sig mere og mere træt. Usædvanlig træt, husker han. Han gik til sin hjertelæge, da han igennem de sidste 13 år har lidt af kronisk atrieflimren. To ablationer og medicinsk behandling igennem årene har hjulpet ham af med de værste symptomer. Men denne gang skulle der mere og andet til, mente hjertelægen. Stressen havde bidt sig så meget fast, at Poul Erik Skov Christensen måtte stå af arbejdsræset og ændre livsstil, hvis han ville holde sin atrieflimren i ave.

Enten eller
Poul Erik Skov Christensen indviede kun ganske få i sin hjertesygdom og følgerne af den igennem sin mangeårige karriere. For det nytter ikke at tro, at omgivelserne kan tage hensyn til det.

– Du kan ikke have et job med så meget ansvar uden at være 100 procent på. Jeg var godt klar over, at det var enten eller. Det der med at drosle ned eller tage den med ro i en periode holder ikke, siger Poul Erik Skov Christensen.

Stor var overraskelsen blandt hans nærmeste kolleger, da de fik nys om hans beslutning. Han havde sagt ja til at stille op til kongressen og tage en tørn mere som formand. Alt var kørt i stilling til en ny periode. Men forværringen af Poul Erik Skov Christensens atrieflimren fik ham til at ændre mening. Det er årsagen til, at han sagde stop. Beslutningen var langt fra nem og krævede mod, erkender han.

– Jobbet er en stor del af folks identitet. Også for mig. Siden 1980 har jeg arbejdet for medlemmerne morgen, middag og aften og truffet beslutninger på deres vegne. Lige pludselig skulle jeg tænke på mig selv og lytte til min krop. For mig handlede det om at vælge livet til og ikke fra. Jeg ville ikke satse mit liv på den konto ved at fortsætte, selvom jeg ved, at det ville skuffe mange, siger Poul Erik Skov Christensen.

Slankere udgave
Tre måneder efter hans beslutning om at stoppe møder Hjertenyt den nu tidligere fagforeningsformand. Har han mon fortrudt? Nej, lyder det prompte. Jeg har aldrig haft det bedre og kunne mærke en forandring allerede fra den første dag. Nu skal der være mere tid til familien og børnebørnene. Den oplevelse vil jeg ikke gå glip af, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han føler sig trods sine 61 år stærkere end nogensinde. Vægten siger, at han er blevet 9 kg slankere, siden han stoppede. De er bare røget af, griner han. Stillesiddende møder er afløst af motion. Han mærker ikke længere hjertebanken, og den enorme træthed plager ham heller ikke længere. Hvad fremtiden bringer, ved han endnu ikke. Flere ideer summer allerede i hovedet på Poul Erik Skov Christensen.

– Jeg vil gerne deltage i debatten om udviklingen af vores samfund på et eller andet plan. Et andet mål er at udfordre mig selv intellektuelt og måske begynde at læse et eller andet, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han elsker at fiske. Turen går både mod det gule rev i Nordsøen og Øresund. Fluefiskeri skal læres, ligesom den gamle cykelkarriere skal pudses af, forsikrer han. Til foråret vil beboere i Frederikssund og omegn opleve ham træde i pedalerne på sine ugentlige ture på mindst 50 kilometer, rundt om den nordlige del af Roskilde Fjord.

Blå bog: Poul Erik Skov Christensen
 – Født i 1952 i Struer
 – Har arbejdet som sømand, skibsværftsarbejder samt jord- og betonarbejder
 – Afdelingsformand hos SID i Struer i 1978
– Valgt som forbundsformand i SID i 1995 efter kampvalg mod Willy Strube
– I 2005 blev han formand for 3F efter Danmarks største faglige fusion mellem SID og KAD
– Gift med Annette Amby Christensen
– Har to børn, et barnebarn samt et lille nyt på vej
Kilde: 3F’s hjemmeside, www.3f.dk