<p>For tre år siden fik 31 danske patienter sprøjtet stamceller ind i deres hjerter. Alle 31 lever stadig og har ikke oplevet bivirkninger – men muligvis bedring</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Intet medicin kan helbrede den skade hjertet lider efter en blodprop. Huden kan lappe sår. Hår vokser ud igen. Knogler heler. Men når en blodprop blokerer blodets gennemstrømning af hjertemusklen, så hjertemusklens celler lider af iltmangel og dør, kan hjertet kun lave lappeløsninger med arvæv, ikke nyt hjertemuskelvæv.

Derfor trækker stamceller opmærksomhed. Stamceller har nemlig den egenskab, hjertets celler mangler. De kan gendanne tabt hjertemuskelvæv, og på den måde holde hjertet i stand til at pumpe videre med samme kraft, som før blodproppen voldte hjertet problemer.

Det er i hvert fald hypotesen og har vist sig muligt i en stribe forskellige forsøgsdyr. Men de gode resultater mangler i mennesker.

Danskere tester sikkerhed

Nogle af de forskere, der forsøger at udvikle behandling med stamceller, er danske Jens Kastrups forskningsgruppe ved Rigshospitalet. De har netop offentliggjort resultater af deres forsøg, som Hjerteforeningen har støttet, tre år efter de har givet patienter stamceller i hjertet.

De 31 patienter, der alle led af stabile hjertekramper, lever stadig i bedste velgående og har ikke oplevet bivirkninger. Det lader også til, at deres tilstand er blevet forbedret. De kan gå længere til en gangtest, de oplever færre og mindre smertefulde hjertekramper, og de har bedre livskvalitet.

Da forsøget er et såkaldt sikkerhedsstudie, er det dog ikke designet til at kunne konkludere, om disse forbedringer skyldes stamcellernes gavnlige egenskaber, fortæller Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen.

– Konklusionen er derfor, at den behandling med stamceller, som patienterne i dette forsøg har fået, ikke skader. Om den også er til gavn, skal testes i nye forsøg, der er designet med alle de rette kontrolforsøg. Det er et langt større arbejde, som vil bringe meget interessante resultater med sig, siger Gorm B. Jensen.