Forskere udvikler netop nu sofistikerede lægemidler, der sikkert og effektivt kan gøre det af med anfald af atrieflimren. Danskere er blandt de førende på feltet og håber på medicin i handlen om cirka seks år

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Anfald af atrieflimren kan være ubehagelige at opleve. Frygten for det næste anfald kan være svær at håndtere. Og behandlingen, der stopper anfaldet, er ublid: et stød på hjertet i fuld narkose eller medicin, der kun virker hver anden gang og som kan udløse farlige rytmeforstyrrelser som bivirkning.

Derfor forsøger forskere at udvikle ny medicin mod atrieflimren. Den danske forsker Morten Grunnet er en af verdens førende på området. Han og hans kollegaer har så lovende resultater, at de, hvis alt går vel, har et lægemiddel klar om få år, der kan komme atrieflimrenpatienter verden over til gavn.

– Vi har fundet et stof, der både er sikrere og langt bedre til at stoppe anfald af atrieflimren i rotter, marsvin, hunde, grise og celler isoleret fra menneskehjerter. Inden for tre år forventer vi at kunne teste det på mennesker. Derefter skal vi nok bruge tre til fire år mere for at gøre det til et godkendt lægemiddel, der kan komme på markedet, siger Morten Grunnet.

Rundt i verden er også andre forskere på vej med lignende typer lægemidler, fortæller Morten Grunnet, der sammen med kollegaer fra biotekvirksomheden NeuroSearch har bragt deres forskning med sig og stiftet biotekvirksomheden Acesion Pharma, hvor han nu er videnskabelig chef. Når forskerne lykkes med et nyt lægemiddel, vil det forbedre behandlingen af atrieflimren markant. Forskning tyder på, at lægemidlerne også vil kunne bruges til kronisk behandling, og dermed forebygge, at anfaldene overhovedet rammer.

Mere sikkert
Behovet for den type medicin er stort, så det er gode nyheder, mener Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen.

 – Atrieflimren er en voldsomt voksende folkesygdom, som plager titusindvis af danskere. Der er allerede mange velfungerende behandlingsmuligheder, men meget af medicinen har ubehagelige bivirkninger. Vi ser derfor frem til, at ny og mere skånsom medicinsk behandling bliver muligt, siger Gorm. B. Jensen.

De lægemidler mod anfald af atrieflimren, der allerede er på markedet, har to generelle problemer: 1) de rammer ikke kun forkamrene, men også hjertekamrene med risiko for farlige rytmeforstyrrelser til følge, og/eller 2) de bliver for længe i kroppen og påvirker derfor patienterne unødigt lang tid.

Det særlig smarte ved de kommende lægemidler er, at de kun kan udfolde deres virkning på forkamrene (atrierne) ikke på hjertekamrene (ventriklerne), hvor den nuværende medicin kan udløse farlige rytmeforstyrrelser som bivirkning. Det kræver en forklaring, så den kommer her med hjælp fra Morten Grunnet:

Sætter prop i
Hjertets muskelceller trækker sig sammen, når de stimuleres af hjertets elektriske ledningssystem. De elektriske signaler får små huller i cellerne til at åbne sig. Igennem hullerne kan løbe strøm – i form af elektrisk ladede ioner som natrium og kalium – ind og ud af cellerne. Det er denne strøm, der aktiverer cellerne til at trække sig sammen.

I det syge hjerte med atrieflimren er nogle af hullerne åbne for længe. Når strømmen får lov at løbe for længe gennem de åbne huller kan hjertets normale stabile rytme komme ud af takt og give ophav til rytmeforstyrrelser.

Formålet ved den ny medicin mod anfald af atrieflimren er derfor at lukke hullerne. Morten Grunnet og hans kollegaers opfindelse er simpelt sagt en prop, der passer præcist i de huller, den er gal med. Krøllen på halen: lige netop de huller, som proppen stopper, findes kun i de syge forkamre, ikke i hjertekamrene. Og på den måde undgås de farlige rytmeforstyrrelser, som hjertekamrene ellers kan udløse.

af , 29. oktober 2013