<p spellcheck="true">Patienter, der har brystsmerter og som undersøges på hospitalet for forsnævrede kranspulsårer i hjertet, har tre gange højere risiko for at ende på førtidspension - uanset om de har forsnævringer eller ej. Det viser ny forskning støttet af Hjerteforeningen</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Brystsmerter, også kaldet angina pectoris, er tegn på, at dit hjerte ikke får ilt nok. Ofte skyldes det, at kranspulsårerne, der forsyner hjertet med iltet blod, er forsnævrede pga. forkalkninger. Om det er tilfældet, kan en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer, en såkaldt KAG, vise.

Nu viser ny forskning støttet af Hjerteforeningen, at patienter, der bliver henvist til KAG, har tredoblet risiko for at komme på førtidspension og 50 procent øget risiko for at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Lasse Jespersen, læge og ph.d.-studerende fra Bispebjerg Hospital og hans kollegaer fandt også, at især patienter med lav indkomst og kort uddannelse, endte på førtidspension, ligesom rygere, overvægtige, patienter med flere sygdomme og ældre patienter var i større risiko.

Efterbehandling skal sikre livskvalitet
Forskningsresultaterne viser med stor tydelighed, hvor invaliderende brystsmerter kan være, mener Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen.
 
– Det er derfor vigtigt, at vi får forbedret efterbehandlingen af hjertekarpatienter med tilbud om skræddersyet rehabilitering, så de kan opretholde en god livskvalitet og forblive aktive på jobbet og derhjemme. Det skal sundhedsvæsnet kunne sikre for alle uanset indkomst og uddannelse, siger Gorm B. Jensen.

Lasse Jespersens resultater viser også, at patienter med brystsmerter, der har raske kranspulsårer ifølge KAG-undersøgelsen, har samme store risiko for at komme på førtidspension, som dem med syge kranspulsårer. Det overrasker, da KAG netop bruges til at skelne mellem patienter, der bør følges op på med behandling, og dem, der ikke følges op på.

Oversete patienter
– Vi troede tidligere, at patienter uden forsnævringer i kranspulsårerne havde gode fremtidsudsigter, og derfor har der ikke været fokus på dem. Men da vi i et tidligere studie kiggede på, hvordan det går dem, viste det sig, at de også havde en forhøjet risiko for at blive ramt af alvorlig hjertekarsygdom og død, og at over halvdelen af dem stadig har brystsmerter efter tre år, siger Lasse Jespersen.

Hvorfor patienter med raske kranspulsårer rammes lige så hårdt som dem med syge, er Lasse Jespersen og kollegaerne ikke helt sikre på, men de har et godt bud.

– Vores hypotese er, at de har småkarssygdom. Dvs. at de små blodkar i hjertet opfører sig mærkeligt og giver symptomerne. Jeg kan ikke være sikker, fordi man i dag ikke rutinemæssigt undersøger anginapatienter uden forsnævringer i kranspulsårerne for småkarssygdom, men vi har prøvet at fjerne alle andre mulige forklaringer fra vores data, som fx hjerteklapsygdom, rytmeforstyrrelser, og psykosociale årsager, siger Lasse Jespersen.

Der kan altså være god grund til også at holde øje med de patienter, hvor KAG’en ikke viser syge kranspulsårer, mener Gorm B. Jensen.

– Man kan have brystsmerter af andre årsager end hjertekarsygdom, fx spiserørsbetændelse, muskelproblemer og psykiske forhold. Der er derfor brug for mere forskning, der kan afdække, hvad patienter med brystsmerter uden forsnævringer i kranspulsårerne lider af, siger Gorm B. Jensen.

af , 24. oktober 2013