<p spellcheck="true">Flere danskere skal lære at leve med sygdommen på klinikker styret af sygeplejersker. Klinikkerne skaber tryghed og redder liv, viser erfaringer fra Silkeborg.</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Klinikker for atrieflimren springer frem i disse år. Alene i år er der åbnet klinikker i Silkeborg, Odense og Viborg, og flere er på vej i Haderslev, Svendborg, Bispebjerg, Holbæk og Aalborg.  Formålet med de nye klinikker er at sikre en bedre og mere optimal behandling for de over 60.000 danskere, der lider af atrieflimren. Det er der hårdt brug for, for patienter med atrieflimren føler sig som svingdørspatienter. De bliver afsluttet på hospitalet, før de føler sig klar. Det forklarer Lars Frost, professor, overlæge dr. med og initiativtager Klinik for Hjerteflimmer på Regionshospitalet i Silkeborg.

– Når patienterne bliver sendt tilbage til egen læge er de tabt for os hjertelæger. De er hverken dækket af et pakkeforløb eller et forløbsprogram, og dermed er de i risiko for at blive tabt både i praksis og i hospitalssektoren. Der er derfor et stort behov for et bedre struktureret forløb og system til at tage sig af disse patienter, siger Lars Frost.

Lars Frost tog initiativ til den nye klinik i slutningen af 2011 på baggrund af et klinisk forskningsstudie fra Holland, der viste, at sygeplejestyrede klinikker for atrieflimren nedsætter antallet af genindlæggelser, risikoen for blodpropper i hjernen og dødsfald som følge af hjertekarsygdomme. 1. januar 2012 kunne klinikkens sygeplejersker slå døren op, og siden har 111 patienter med atrieflimren nydt godt af deres hjælp.

– Ingen af de første 111 patienter er blevet ramt af en blodprop i hjernen, siger Lars Frost.

Større krav
De nye klinikker vil være til stor gavn for patienter med atrieflimren, mener Hjerteforeningen. Ikke mindst fordi atrieflimren er en folkesygdom, som flere vil blive ramt af i takt med, at befolkningen bliver ældre. Det stiller større krav til sundhedsvæsenet, mener Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen.

– Sygeplejerskestyrede klinikker kender vi også fra hjertesvigtklinikkerne, som har givet en stor gevinst i behandlingen af patienter med hjertesvigt. Det afgørende for klinikkernes succes er den undervisning, der giver patienten kontrol og ansvar, og som inddrager den enkelte i styringen af sin egen behandling, siger Gorm B. Jensen.

På Klinik for Hjerteflimmer i Silkeborg er det specialuddannede sygeplejersker, som undersøger, vejleder og uddanner patienter med atrieflimren. Samtalerne handler ofte om at forstå, hvad atrieflimren er, og lære at leve med det, så patienten og den pårørende føler sig trygge og ved, hvad de skal gøre, når de oplever symptomer.

FAKTA:
Cirka 60.000 danskere led i 2009 af diagnosen atrieflimren, hvor hjertets forkamre flimrer. Personer med atrieflimren har fem gange højere risiko for at blive ramt af en blodprop i hjernen end personer uden atrieflimren, hvis de ikke kommer i blodfortyndende behandling. Hvert år rammes 13.000 danskere af en blodprop i hjernen, hvert fjerde tilfælde skyldes atrieflimren.