Danske hjertesvigtpatienter med den laveste husstandsindkomst har langt højere dødelighed og ligger længere tid på hospitalet end dem med høj indkomst

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Der er god grund til at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. For patienter med hjertesvigt koster uligheden liv, genindlæggelser og alt for mange dage på hospitalet.

Stefan Bisgaard Christensen, forskningssygeplejerske på Gentofte Hospitals hjerteafdeling, har netop præsenteret en ny undersøgelse her på den europæiske hjertekongres, der viser, at 30-65-årige hjertesvigtpatienter, der tjener mindst, har 65 procent højere risiko for at dø det første år efter, at de har fået hjertesvigt, i forhold til de højstlønnede.

 – De lavestlønnede ligger også længere tid på hospitalet. De er indlagt i fem procent af tiden. Det er dobbelt så meget, som de højestlønnede, siger Stefan Bisgaard Christensen.

Endelig viser undersøgelsen, som er støttet af Hjerteforeningen, at de lavestlønnede har dobbelt så stor risiko for at blive genindlagt inden for det første år efter de har fået konstateret hjertesvigt.

Social ulighed slår hårdest blandt arbejdende
Tallene gælder for 30-65-årige danskere med hjertesvigt, der er på arbejdsmarkedet. Dem er der over 32.000 af. Stefan Bisgaard Christensen har valgt at fokusere på dem, fordi social ulighed slår tydeligst igennem her.

 – Det er virkelig foruroligende tal, og endnu en understregning af, hvor vigtigt vores arbejde for at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed er. Det kan ikke være rigtigt, at patienter i et land med lige adgang til sundhedsvæsnet skal være dobbelt så dårligt stillet, blot fordi de tjener mindre, siger Hjerteforeningens direktør, Inge Vestbo.

Årsagen til uligheden kan være forskel i livsstil, som rygning, kost og motion. Men det skyldes nok også det, der hedder compliance – om patienter tager den medicin, der er nødvendig for deres behandling. Over dobbelt så mange af de højestlønnede patienter i forhold til lavestlønnede indløste recept på betablokkere, der indgår som standard i den medicinske behandling af hjertesvigt.

Om det er lægerne, der ikke udskriver den rette medicin, eller patienterne der ikke følger lægens råd, ved Stefan Bisgaard Christensen ikke endnu.

 – Vi skal nu teste, hvad den dårlige compliance skyldes. En teori, som vi vil undersøge, er om afstanden til hjertecentre kan være en del af forklaringen. Måske får patienter i udkantsdanmark ikke den samme opfølgning og lige så gode behandlingstilbud, som andre patienter, siger Stefan Bisgaard Christensen.