<p spellcheck="true">Kvinder med tegn på en blodprop i hjertet undersøges og behandles sjældnere for det end mænd, viser ny dansk forskning. Vi bliver nødt til at finde ud af hvorfor, mener Hjerteforeningens forskningschef</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Mere end hver fjerde kvinde er død et år efter indlæggelse for en stor blodprop i hjertet. Det gælder under hver femte mand. Forklaringen er, at kvinder er ældre end mænd, når den første blodprop rammer. Tager man højde for den forskel, er dødeligheden blandt mænd og kvinder ens. Men måske burde det stå bedre til for kvinderne.

Ny dansk forskning, der netop er præsenteret ved den store europæiske hjertekongres i Amsterdam, afslører nemlig, at når kvinder ankommer på hospitalet med tegn på en blodprop i hjertet, undersøges og behandles de i mindre grad end mænd.

En blodprop i hjertet afsløres bedst med såkaldt koronar angiografi (KAG), hvor en kontrastvæske sprøjtes ind i hjertets kranspulsårer. Med røntgenoptagelser kan hjertelægerne så se, om der er forsnævringer som tegn på en blodprop. Siden 2000 er antallet af den slags undersøgelser steget markant for både kvinder og mænd, men kvinderne har haltet efter.

Ny forskning sætter tal på
Relativt set, får 14 procent færre kvinder end mænd en KAG undersøgelse, når de indlægges med symptomer på en blodprop i hjertet. Når det kommer til den efterfølgende ballonudvidelse og bypass-operation er den relative forskel endnu større – 37 procent færre kvinder end mænd fik efterfølgende en ballonudvidelse eller bypass-operation.

Tallene har Kim Wadt Hansen, læge og klinisk assistent ved Kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital, beregnet på baggrund af registerdata fra perioden 2000-2009. Forklaringerne på, at det kan se sådan ud, er flere, mener han.

– Den samlede dødelighed for kvinder er 23 procent og for mænd 16 procent. Det skyldes, at kvinderne er syv-otte år ældre når de første gang kommer ind med en blodprop i hjertet og ofte lider af andre sygdomme som KOL eller diabetes. Men måske skulle overlevelsen være bedre, for måske sorterer vi nogle kvinder fra på forkert grundlag. Vi ved fra litteraturen at kvinder ofte har mere uspecifikke symptomer på en blodprop i hjertet end mænd, der oftere har de typiske brystsmerter, siger Kim Wadt Hansen.

Vil finde årsagen
Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen, håber på, at vi kan få samlet mere viden sammen om kønsforskellen i blodpropbehandlingen.

– Der er helt klart behov for bedre viden om, hvorfor færre kvinder undersøges og behandles for blodprop i hjertet. Måske er der gode grunde til det ser sådan ud, da overlevelsen heldigvis er den samme, men måske mister vi nogle kvinder, fordi vi kigger efter forkerte symptomer, siger Gorm B. Jensen.

Kim Wadt Hansen og hans kollegaer vil nu ved at granske journaler undersøge, på hvilken baggrund kvinder udvælges til en KAG undersøgelse eller ej.

af , 5. september 2013