Usund vestlig livsstil medfører en global epidemi af hjertekarsygdom, og manglende diagnosticering og behandling forværrer epidemiens følger, viser ny forskning

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Mere end 17 millioner mennesker dør årligt af hjertekarsygdom i verden. Det gør sygdommen til verdens største dræber. 3 millioner af dødsfaldene rammer personer under 60 år og kunne i et stort omfang være forebygget. I 2030 skyldes syv ud af 10 dødsfald verden over kroniske sygdomme, hvoraf hjertekarsygdom vil stå for størstedelen.

Antallet af hjertedød stiger dramatisk i lav- og middelindkomst landene, og 80 procent af alle verdens tilfælde af hjertekarsygdomme rammer nu her. Verdens befolkning flytter fra land til by, og med det kulturskifte følger usund livsstil som rygning, overvægt og usund kost. Det giver hjertekarsygdom.

Forskerne bag det internationale studie PURE har netop undersøgt denne udvikling og havde forventet, at den høje dødelighed af hjertekarsygdom i udviklingslandene skyldtes tiltagende risikofaktorer.  Men forskningen viser, at befolkningen i de rigeste lande faktisk ligger under for flest risikofaktorer.

Forklaringen på den store dødelighed i udviklingslandene er derimod tilgængelighed og kvalitet af behandling. Hjertekarsygdommene opdages senere i de fattige lande og behandlingen er ringere. Der er derfor behov for en stor international indsats for at forbedre forebyggelse og behandling, hvis epidemien skal stoppes.

Hjerteforeningen satte fokus på bedre forebyggelse og behandling på den internationale hjertedag d. 29. september og med et stort anlagt indsamlingsshow på TV2 Charlie d. 28. september kl. 21.00.

af , 24. september 2013