<p>Ændringer i prisen på tobak har effekt på, hvor meget der bliver røget og antallet af rygere. Derfor har ændringer i prisen på tobak også konsekvenser for både sygelighed, dødelighed og vundne gode leveår. Det viser helt nye beregninger, som Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse har fået lavet af SIF (Statens Institut for Folkesundhed)</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Dagsprisen på en pakke cigaretter er i dag i gennemsnit 38 kroner. Stiger prisen med 50 procent til 57 kroner, kan tusindvis af liv og gode leveår reddes, og mange mennesker kan undgå at blive ramt af alvorlige livstruende sygdomme som kræft- og hjertekarsygdomme.

Det viser en helt ny beregning, som Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse har fået lavet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) af sundhedskonsekvenser omregnet til sygdomstilfælde og dødsfald ved både prisfald og prisstigninger på tobak med udgangspunkt i fem forskellige scenarier. Og forskellen i antal sygdomstilfælde og dødsfald er til at tage og føle på.

Hvis prisen på tobak siger med 50 procent, vil der i perioden frem til 2050 kunne undgås ca. 9.300 dødsfald af bl.a. iskæmisk hjertesygdom, KOL, lungekræft og karsygdomme i hjernen. Det svarer til 88.000 vundne leveår og ca. 43.000 vundne gode leveår i hele befolkningen i Danmark. Alene frem til 2016 vil der være 80.000 færre rygere. Størstedelen af disse vil være nye ex-rygere.

Prisstigninger er lig færre dødsfald og sygdomstilfælde
En prisstigning på 25 procent vil resultere i ca. 4.300 færre dødsfald af bl.a. hjertesygdomme og lungekræft, og en prisstigning på 10 procent vil resultere i ca. 2.200 færre dødsfald i perioden frem mod 2050. Dette svarer til henholdsvis 43.700 og 15.500 vundne leveår og 21.000 og 10.000 gode leveår. Falder prisen på tobak med henholdsvis 10 og 5 procent vil det omvendt betyde flere dødsfald på henholdsvis 120 og 570 flere dødsfald i perioden frem mod 2050. Ved et prisfald på tobak med 10 procent vil befolkningen miste ca. 7.000 leveår og 4.500 gode leveår frem mod 2050.

Og prisstigninger på tobak kan veksles direkte til færre sygdomstilfælde. Hvis prisen stiger med 50 procent på tobak, vil der kunne undgås ca. 7.300 helt nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft frem mod 2050. Ved prisstigning på 25 procent vil der kunne undgås 3.600 nye tilfælde og 10 procents prisstigning vil kunne undgås 1.400 nye tilfælde af hjertekarsygdomme, kræfttilfælde og blodpropper i hjernen.

Se hele rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed her:


Social ulighed i rygning

Inge Vestbo, Hjerteforeningens administrerende direktør understreger, at hvis politikerne virkelig vil den sociale ulighed i sundhed i Danmark til livs, er det først og fremmest rygningen, der skal sættes ind overfor:

– Der er stor social ulighed i rygning i Danmark, hvor der er flest rygere blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Der har i de senere år være et stort fald i antallet af rygere i Danmark, og det er især personer med høj uddannelse og høj indkomst, der er stoppet med at ryge. Den sociale ulighed i både daglig rygning og især storrygning er blevet forværret.

En højtuddannet mand kan forvente at leve 6 år længere end en kortuddannet mand, og denne forskel har været voksende siden slutningen af 1980’erne.

– Videnskabelige studier har tidligere vist, at lavindkomstgrupperne i højere grad reagerer på prisstigninger end højindkomstgrupperne, som i højere grad reagerer og ændrer adfærd ved kampagner. Rygning er den største enkeltfaktor, der skaber ulighed i sundhed. Derfor vil det have en positiv effekt på social ulighed i rygning og på antal vundne leveår og undgåede dødsfald, hvis der bliver gennemført prisstigninger på tobak i Danmark, siger Hjerteforeningens direktør, Inge Vestbo.
Beregningerne af sundhedskonsekvenserne ved både prisstigninger og prisfald er beregnet med udgangspunkt i en priselasticitet, der tager højde for grænsehandel. Priselasticiteten, dvs. hvor meget efterspørgslen ændrer sig ved ændring i prisen, er størst i den yngre del af befolkningen. Især børn og unge er langt mere prisfølsomme overfor prisstigninger og er mere tilbøjelige til at ændre adfærd i takt med både prisstigninger og prisfald.