Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Ruth er 71 år, da hun bliver ramt af en blodprop. Hun har type 2 diabetes og døjer med et alt for højt blodtryk. Hun tager i mod al den efterbehandling, hun får tilbudt og er glad for, at rehabiliteringen foregår i trygge rammer. For hun er usikker på, hvor meget motion hun må dyrke efter blodproppen? Og hvad med hendes kostvaner. Bør hun ændre dem? Hun prøver jo at leve sundt, men det er svært. For hun ved godt, at hun aldrig slipper af med sin type 2 diabetes eller hjertesygdom.  Så det er ok at falde i en gang i mellem, tænker Ruth.

Hans er også 71 år, da han bliver ramt af en blodprop i hjertet. Han får tilbudt efterbehandling, men benytter sig ikke af tilbuddet. Hans vil hellere selv finde en måde at komme sig på.  Det gør han ved at leve sundt og finde ny viden om blodpropbehandling på Hjerteforeningens hjemmeside. Har han flere spørgsmål, spørger han sin praktiserende læge til råds. Hjertesygdom er et overstået kapitel for Hans.

Vi reagerer forskelligt, når vi bliver ramt af hjertesygdom, og vi har forskellige syn på det at være hjertesyg. Det konkluderer en ny undersøgelse blandt debuterende hjertepatienter, som Hjerteforeningen står bag. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge, hvad der er vigtigt for den enkelte i mødet med behandlings- og rehabiliteringsforløbet, og hvilke ønsker den enkelte har for sin egen efterbehandling.

Den viden er vigtig i forhold til Hjerteforeningens arbejde med at øge livskvaliteten for hjertepatienter med 25 procent og mindske antallet af indlæggelser med åreforkalkningssygdomme med 25 procent inden år 2020. Det mener Charlotte Kira Kimby, sundhedschef i Hjerteforeningen og en af initiativtagerne bag undersøgelsen.

 – Resultaterne af patientundersøgelsen giver os helt ny viden, om hvad de hjertesyge selv ønsker af information og rehabilitering. Vi har jo masser af fakta og dokumentation for, hvad de hjertesyge bør gøre, men hvad de selv ønsker, ved vi lidt om. Den ny viden skal vi bruge i vores arbejde med at sikre et bedre liv for hjertepatienter og deres pårørende. siger Charlotte Kira Kimby.

Det overrasker især Hjerteforeningens sundhedschef, at langt fra alle hjertepatienter ser sig selv som hjertesyg.

 – Det giver bestemt stof til eftertanke i den måde vi imødekommer de hjertesyges behov og den måde vi rådgiver og informerer generelt. Det forpligter os i højere grad til at målrette vores tilbud og information, hvis vi skal nå alle vores medlemmer, siger Charlotte Kira Kimby, sundhedschef i Hjerteforeningen.

Hvilken slags hjertesyg er jeg?
Undersøgelsen opdeler patienterne i fire forskelige grupper i forhold til deres oplevelse af at være syg og deres brug af forskellige former for hjælp.

  • En gruppe oplever ikke sig selv som syge og tænker ikke over, om de lever sundt eller ej.  De tror heller ikke, at en egen indsats betyder noget i forhold til at leve godt med en hjertesygdom. De har heller ikke opsøgt hjælp udover efterbehandling.

  • En anden gruppe har et dårligt helbred og lider i forvejen af andre sygdomme fx diabetes. De er fortrinsvis kvinder og ser sig selv som kronisk syg. De prøver at leve sundt, men har det ok med at falde i.

  • En tredje gruppe af patienter er fortrinsvis mænd, som har et godt helbred. De lever sundt uden dog at give afkald på ting, de har lyst til. De ser i høj grad deres hjertesygdom som et overstået kapitel.

  • Den sidste gruppe opfatter sig selv som raske, men med en særlig risiko for at blive syge igen. De er begyndt på efterbehandling, opsøger selv megen hjælp og er fortrinsvis unge.

Både de raske og syge er således meget aktive i forhold til deres hjertesygdom og tillægger deres egen indsats stor betydning i forhold til at leve godt med en hjertesygdom, mens de gamle og de kronisk syge forholder sig passivt i forhold til sygdommen.

 – Vi får en forståelse af, hvordan gruppernes tilgang til livet med en hjertesygdom adskiller sig. Deres brug af former for hjælp og oplevelser af savn er ikke afdækket før, og det vil vi nu arbejde videre med i vores rådgivning og kommunikation, siger Chalotte Kira Kimby.