<p spellcheck="true">Ved at bruge hjerter fra døde, kan forskere komme et skridt nærmere at lave et helt rask hjerte af menneskeceller. Lykkes det, vil metoden revolutionere behandlingen af svær hjertesvigt. Forskere kan (næsten) med mus</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Frankensteins hjerte, kunne man kalde det. Et menneskehjerte taget fra en afdød og vasket igennem med syre, sæbe og saltvand, så ikke en celle sidder tilbage.

Kun en bleg, blød struktur er efterladt. En nøjagtig skabelon for hjertet, dannet af cellerne i det levende hjerte, vævet sammen af tynde tråde af protein. Den har skabt hjertets form og fortæller hjertets milliarder af celler, hvor de skal sætte sig og hvilken funktion, de hver især skal udfylde.

Sådan et Frankenstein-hjerte har amerikanske forskere skabt. Deres håb er at kunne bruge skabelonen til at danne et rask, ungt hjerte fra lige netop dine celler – hvis du er så uheldig, at have brug for et nyt. Det vil ske for nogle af de godt 20.000 danskere, der lider af hjertesvigt. En sygdom, de ikke kan kureres for, med den behandling vi kender i dag. Medmindre de får et af de få donorhjerter.

Af mus og mand
Forskere starter i det små. I mus. I et spritnyt og banebrydende forskningsstudie offentliggjort i det højt ansete Nature Communications har de lavet en museudgave af et Frankenstein-hjerte, genfyldt musehjerte-skabelonen med stamceller fra et menneske og genskabt et levende, bankende hjerte. Du kan se, hvordan de gjorde, i tegningen længere nede i artiklen.

– Det er virkelig spændende og fascinerende forskning, det her. Perspektiverne er store, for i dag er hjertesvigt uhelbredeligt. Jeg håber virkelig det lykkes at gå hele vejen, siger professor og overlæge Gorm B. Jensen, Hjerteforeningens forskningschef.

Det er lidt som rumforskning, mener Gorm B. Jensen: På sigt er håbet at nå stjernerne, men vejen er lang.

 – Der er lavet en række kliniske forsøg, hvor patienter er blevet eksperimentelt behandlet for deres hjertesvigt med stamceller. Endnu har ingen af forsøgene kunnet vise en sikker gevinst af stamcelleterapi på hjertets pumpefunktion og på patienternes overlevelse. Så der er stadig behov for landvindinger. Udviklingen i stamcelleterapi af hjertesygdomme er ikke gået så hurtigt som håbet, men vi skal nok komme der med endnu mere forskning, siger Gorm B. Jensen.

Danmarks førende forsker i hjertets stamceller, ph.d. og adjunkt Ditte C. Andersen fra Odense Universitetshospital, er enig.

– Stamcelleterapi af hjertesygdomme skal nok blive en realitet i fremtiden. Men det er ærgerligt, når nogle siger, at løsningen er lige om hjørnet. Vi skal nok komme dertil, men der er mange udfordringer, vi skal have tjek på først, siger Ditte C. Andersen.

Vejen videre
Stamcellerne i det nye studie lavede forskerne af hudceller. Helt almindelige celler fra et menneskes hud ”fodret” med nye gener. I løbet af dage til uger omdannede hudcellerne sig til stamceller, som igen blev omdannet til hjerteceller med hjælp fra de rette signalstoffer. Til sidst tog forskerne de nye hjerteceller og dryppede dem gennem hjerteskabelonen monteret på et stativ med rør og slanger. Efter tre ugers genopfyldning, bankede det genskabte musehjerte på ny.

stamceller_og_hjerter

Illustration: Birgitte Lerche

Resultaterne er banebrydende, men der er som Ditte C. Andersen fortæller, udfordringer, som skal løses, før hjertesvigtpatienter kan få et nyt hjerte uden at være afhængig af et frisk og foreneligt donorhjerte. Her er tre af de svære:

  • De stamceller, forskerne har brugt, er lavet ved at bruge særlige gensplejsede virus til at indsætte gener, der laver hudceller om til stamceller. Men den metode kan ikke umiddelbart bruges i behandling af mennesker, fordi virussens gener i værste fald kan give cancer

  • De genskabte hjerters pumpekraft var ikke stor nok til at holde en mus i live

  • Det er endnu ikke lykkedes at genskabe et helt menneskehjerte med den nye teknologi – det vil kræve et enormt antal stamceller

Alle tre udfordringer – og mange flere – forskes der intenst i at løse. Og måske er der smutveje til de gode resultater.

 – Det kunne være, at man ikke behøver lave et helt færdigt hjerte, men blot bruge skabelonen til at lave små stykker hjertevæv, man kan bruge som en slags levende plaster på det beskadigede hjerte. Eller måske vejen er endnu kortere, hvis man i stedet blot stimulerer celler, der allerede eksisterer i patienternes hjerter til at fungere som stamceller, der kan reparere det syge hjerte, siger Ditte C. Andersen.