<p>Etniske hjerter rammes hårdere af hjertekarsygdom end danske.  Det vil den dansk-pakistanske læge, Seemab Latif, ændre på med foredrag om hjertekarsygdom på urdu.<br /></p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

[448x175]Seemab_foredrag

Hvordan fungerer hjertet? Hvad er en blodprop? Og hvad kan du selv gøre for at undgå at blive ramt af hjertekarsygdom? Det var nogle af spørgsmålene, som 10 pakistanske mænd og kvinder fik svar på, da de gæstede Kulturhuset i Ishøj mandag den 3.juni. Her havde Seemab Latif, læge på Glostrup Hospital, taget initiativ til at holde sit første foredrag på urdu om hjertekarsygdom.

Pakistanere i Danmark indlægges tre gange så ofte for hjertekarsygdom som den gennemsnitlige dansker.  De har dermed ikke nydt godt af det fald i hjertedødelighed, som vi i Danmark har oplevet de sidste 15 år. Undersøgelser støttet af Hjerteforeningen viser også, at tyrkere, pakistanere og ex-jugoslavere oftere er i kontakt med hospitalernes hjerteafdelinger, og selvom de er mere hjertesyge, har de en tendens til at droppe den livsnødvendige medicin – såsom betablokkere og kolesterolsænkende medicin – efter, at de har været indlagt med en blodprop i hjertet.

Ofte støder etniske minoriteter imod sproglige misforståelser i deres vej igennem sundhedssystemet. Det er baggrunden for, at den 33-årige læge på Glostrup Hospital fik ideen til at holde foredraget. Seemab Latif er født i Danmark, men hendes forældre er fra Pakistan. Hun taler derfor urdu flydende.

– De etniske minoriteter er generelt hårdere ramt end danskerne. Jeg har kendskab til deres kultur og håber, at foredraget på deres eget sprog hjælper dem til at forstå deres sygdom, og hvad kan de selv gøre med fx kost og motionsvaner for at undgå, at de bliver ramt af nye blodpropper, siger Seemab Latif.

Første gang

Seemab_Latif

Ali Asghar, 24 år, var en af deltagerne ved aftenens foredrag. Han kom sammen med sin far, som er ramt af hjertesygdom . De har tidligere fået samtaler om kostens betydning efter hjertesygdom på Glostrup Hospital på dansk. Det er første gang, at de modtager informationen på urdu.

– Både min far og jeg har brug for at få gentaget, hvordan han kan leve og måske forlænge livet med hjertekarsygdom ved hjælp af kost og motion, siger Ali Asghar.

Aftenens foredrag blev holdt i samarbejde med Foreningen for Sundhedsformidling til nydanskere, Kulturhuset og Ishøj Sundhedscenter. Seemab Latif er en af initiativtagerne og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Sundhedsformidling til nydanskere. Foreningen er stiftet af læger med en anden etnisk baggrund end dansk med det formål at tilbyde foredrag og sundhedsinformation på forskellige sprog til etniske minoriteter.