<p spellcheck="true">Hjerteforeningen har i år uddelt 23,5 millioner kroner til forskning, der skal forbedre forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom. I alt har 64 forskere modtaget støtte fra Hjerteforeningen</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Er nedkøling efter hjertestop en god idé? Hvilken type avanceret pacemakerledning er sikrest  for patienten? Hvem får gavn af en ny aortaklap? Og kan hjerteklapper genskabes?

Det er blot fire af de 64 spørgsmål, som forskere vil finde svar på, med de forskningsmidler Hjerteforeningen netop har uddelt for 2013.

I alt har Hjerteforeningens forskningsudvalg uddelt 23,5 mio. kr. til forskningsprojekter, der skal forbedre forebyggelsen og behandlingen af hjertekarsygdomme.

 – Med årets uddeling har vi givet midler til en masse unge forskere med gode ideer og friske kræfter. På den måde håber vi på at kickstarte en masse nye og spændende forskningsprojekter, der vil komme hjertekarpatienter til gavn nu og i fremtiden, siger Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen.

Her er fire af årets støttede projekter:
 
Er nedkøling efter hjertestop en god idé?
Kun hver tiende overlever et hjertestop uden for hospitalet. De overlevende har tilmed stor risiko for varige hjerneskader. For at beskytte hjernen køles patienter ofte ned, men det kan muligvis øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser og mindske chancen for overlevelse.

Derfor vil Jakob Hartvig Thomsen, læge ved Rigshospitalets Hjertecenter, undersøge, hvordan hjertet reagerer på nedkølingen. Han har modtaget 510.000 kroner fra Hjerteforeningens Gør noget for hjertet-kampagne til projektet. Den ny viden vil give patienter den bedst mulige behandling efter hjertestop.

Hvilken type avanceret pacemakerledning er sikrest for patienten?
De avancerede ICD-pacemakere kan både beskytte mod for langsom hjerterytme og genstarte hjertet ved hjertestop. De er forbundet til hjertet med en ledning, der er systemets svageste led og den hyppigste årsag til defekt. En defekt kan i værste fald føre til behandlingssvigt eller unødvendige, smertefulde stød.

Jacob Moesgaard Larsen, læge og ph.d.-studerende på Kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, vil nu undersøge, hvilke ledningstyper, der holder og fungerer bedst, og den psykologiske konsekvens af at leve med en indopereret ledning med en øget risiko for pludselige defekter. Han har modtaget 700.000 kroner i forskningsmidler fra Hjerteforeningen til undersøgelsen. Resultaterne skal gøre det lettere at vælge den rette ledning og sikre en optimal håndtering af patienter med ledningsdefekter i deres ICD-pacemaker.

Hvem får gavn af en ny aortaklap?
Forsnævring af klappen mellem hjertet og hovedpulsåren, aortaklappen, er den hyppigste klapsygdom i den vestlige verden. Lidelsen fører til åndenød, nedsat livskvalitet og i værste fald døden. Den syge klap kan udskiftes med en ny, men operationen er risikofyldt. Nogle patienter har meget arvæv i hjertemusklen, og det kan mindske chancen for succes.

Rasmus Carter-Storch, reservelæge på Hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, vil nu undersøge, hvordan de patienter med størst gavn af operationen udvælges. Det har han modtaget 500.000 kroner i forskningsmidler fra Hjerteforeningen til at gøre. Han håber, at den ny viden også kan bruges til at give patienter muligheden for at få en ny klap allerede inden arvævet dannes.
 
Kan hjerteklapper genskabes?
Bliver en af dine hjerteklapper syge, kan du få indsat en ny. I dag står valget mellem mekaniske klapper og biologiske klapper. De biologiske klapper holder ikke altid længe, fordi kroppen nedbryder dem som en naturlig reaktion på fremmed væv.

Med en ny teknik vil Diana Mathilde Røpcke, læge på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, lave hjerteklapper ved at bruge væv fra grisetarme som skabelon og lade kroppens egne celler beklæde skabelonen. Det har hun modtaget 950.000 kroner til at forsøge. Det er håbet, at denne type hjerteklapper vil føre til bedre behandling af de patienter, der skal have erstattet en syg hjerteklap.

af , 25. juni 2013