<p>Unge under 50 år, som pludselig dør, skal obduceres, så de efterladte kan få at vide, om dødsårsagen var skjult arvelig hjertesygdom</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Per_Hostrup_opererer_[448]

Hvert år dør ca. 500 yngre under 50 år en pludselig uventet hjertedød. Halvdelen af dem viser sig at lide af en arvelig hjertesygdom. Når tragedien rammer, bør den nærmeste familie undersøges, hvis der er mistanke om arvelig hjertesygdom, men det sker sjældent i dag. I de fleste tilfælde bliver der kun foretaget obduktion, hvis politiet mistænker, at døden bunder i noget kriminelt. Dermed kan slægtninge have en arvelig hjertesygdom uden, at de ved det. De kan nu se frem til at blive tilbudt undersøgelse for, om de har samme sygdom. En arbejdsgruppe i Danske Regioner har netop givet grønt lys for obduktion af døde under 50 år uden såkaldt oplagt tilgrundliggende årsag.

Afgørelsen får stor betydning for arbejdet med at finde årsagen til de unges alt for tidlige død, forklarer Henning Bundgaard, overlæge, dr.med. og leder af Rigshospitalets Enhed for Arvelig Hjertesygdom.

– Når fx en 34-årig mand pludselig falder om og dør under en løbetur i skoven og der ikke er tale om en forbrydelse eller anden sygdom, kan der være tale om en arvelig hjertesygdom. I de tilfælde bør den nærmeste familie undersøges. Obduktioner af den afdøde unge er den eneste måde, hvorved vi kan finde dødsårsagen og ud fra denne viden tilbyde forebyggende behandling af de efterlade, siger Henning Bundgaard.

Beslutningen glæder også Henrik Steen Hansen, formand for Hjerteforeningen og overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.

– Endelig får de efterladte sikret en mulighed for obduktion af den unge afdøde. De befinder sig i forvejen i en tragisk situation, som ikke bliver lettere af, at de ikke ved, om de og deres nærmeste bærer på en arvelig hjertesygdom. De kan nu få hjælp og rådgivning, hvis de er hjertesyge, siger Henrik Steen Hansen.

Klar besked
På landsplan bliver kun ca. halvdelen af dem, der dør pludseligt og uventet under 50 år, obduceret. Med afgørelsen i dag går der nu et arbejde i gang med at udstikke retningslinjer for, hvornår og hvordan de pårørende skal informeres om obduktion af den afdøde. En kontaktperson vil højst sandsynligt blive bindeled mellem de pårørende og politiet samt hjertelægerne. De pårørende bliver ofte spurgt om obduktion i timerne efter den unges pludselige død og her ligger en vigtig opgave i at forklare de pårørende om baggrunden for tilbuddet om at obducere, mener Henning Bundgaard.

– Ved at finde årsagen til den unges død, kan vi redde efterladte fra at dø af samme hjertesygdom ved at tilbyde dem både medicinsk behandling eller i enkelte tilfælde ved at indsætte en pacemaker eller en ICD. Obduktionen handler ikke kun om at jagte en arvelig sygdom, men også at de pårørende får klar besked om, hvad den unge døde af – herunder også dødsårsager, som ikke er arvelige, siger Henning Bundgaard.

Efterladte uden svar
Han understreger, at de efterladte ikke må påføres ekstra lidelser med obduktion, men hans erfaring er, at mange ønsker vished om årsagen til den unges død.

– I dag står de efterladte ofte tilbage uden svar og oven i købet med bekymring for risikoen for selv at dø af en hjertesygdom. De har i den grad brug for en afklaring, siger Henning Bundgaard.

Sammen med kolleger fra andre lægefaglige selskaber har han igennem Dansk Cardiologisk Selskab i flere år kæmpet for, at alle pludselige og uforklarlige dødsfald under 50 år bliver obduceret. I foråret 2012 præsenterede de deres anbefalinger for Folketingets Sundhedsudvalg, som gav sagen videre til udvalget i Danske Regioner.

Henning Bundgaard understreger, at kun få familier rammes af pludselig hjertedød. En opgørelse af dødsfald blandt unge under 35 år viser, at 7 procent skyldes pludselig hjertedød. Resten skyldes fx kræft, blødninger eller trafikulykker.