<p>Et tilbud på forsøgsbasis om udvidet rehabilitering til socialt sårbare hjertepatienter er en succes. Det lykkes at få næsten alle til rehabilitering, og patienterne får det bedre. Det viser forskning støttet af Hjerteforeningen</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

[448]_hjertegym_slagelse022

Efter du har fået en blodprop i hjertet, er der meget at se til. Der er medicin, du skal tage på rette måde. Der er en livsstil, der kan trænge til et løft. Og der er en krop og et sind, der skal finde fodfæste efter forskrækkelsen.

Rehabilitering – forløb, hvor patienten får hjælp fra behandlere til at få tjek på medicin, livsstil, krop og psyke – har vist sig meget effektiv til at hjælpe hjertepatienter videre. Rehabiliteringen nedsætter risikoen for yderligere sygdom, for genindlæggelser, og for at dø i tiden efter blodproppen. Men rehabilitering kan være krævende især for socialt sårbare patienter.

Socialt differentieret rehabilitering hjælper
På Kardiologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, forsøgte afdelingslæge og ph.d. Kirsten Melgaard Nielsen og kollegaer derfor i en periode på tre år at tilbyde hjertepatienter, der var dårligt uddannet eller manglede socialt netværk, et ekstra godt tilbud om rehabilitering. Det gav patienterne et målbart bedre helbred et år efter blodproppen.

– Vi fandt en forbedret effekt på deres totalkolesterol, på deres tendens til rygestop, og på blodtrykket, som var blevet bedre behandlet. De socialt udsatte opnåede næsten lige så gode resultater, som de andre patienter. Det tror vi har en stor betydning for deres prognose, siger Kirsten Melgaard Nielsen.

Projektet var støttet af Hjerteforeningen og de positive resultater er netop offentliggjort i Danish Medical Journal.

Vigtigst at få patienterne med
Den særlige indsats gavnede patienterne, fordi det lykkedes at få næsten alle patienterne med, mener Kirsten Melgaard Nielsen.

– Den største indsats vi lagde, var indsatsen for at få de sårbare patienter med i forløbet. Vi havde en specialuddannet sygeplejerske til at stå for systematisk screening af hjertepatienterne og udvælge dem, der var socialt udsatte. Tilbuddet om rehabilitering blev afpasset den enkelte patient på baggrund af netop deres muligheder. Herefter var der ikke den store forskel i rehabiliteringsforløbet, i forhold til det de socialt ikke-udsatte patienter fik. Men de blev kontaktet telefonisk og fik lidt mere opfølgning end de andre, siger Kirsten Melgaard Nielsen.

Mangler systematisk indsats
Indsatsen for at få de socialt sårbare patienter med til rehabilitering fortsætter nu. Men da afdelingen ikke har fået nye midler, foregår det ikke længere systematisk. Det ærgrer Kirsten Melgaard Nielsen.

– Den socialt differentierede rehabilitering kan godt implementeres og flere steder i landet er intentionerne der også. Det er ikke betydeligt dyrere, det kræver blot en ekstra indsats at få patienterne med. Hvis der kommer flere patienter i rehabilitering, er indsatsen godt givet ud, siger Kirsten Melgaard Nielsen.

Hjerteforeningen ser gerne en forbedret og socialt differentieret rehabilitering af hjertepatienter. Resultaterne fra Aarhus viser, at det er den rette vej at gå, mener Charlotte Kira Kimby, Hjerteforeningens sundhedschef.

– Alt for mange hjertepatienter gennemfører ikke rehabiliteringen og det er et stort problem, da vi ved at det er vigtigt for både deres livskvalitet og prognose. Derfor er dette et vigtigt projekt som vi skal lære af. Det nye studie viser, at vi kan hjælpe de udsatte patienter bedre med særlige tilbud, og at det nytter for den enkeltes helbred, siger Charlotte Kira Kimby.