Dødeligheden af hjertekarsygdom falder markant, men de kortest uddannede er stadig langt værre stillet. Der er behov for en bred social indsats, mener Hjerteforeningen

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Færre danskere dør af hjertekarsygdom. 13.630 i 2011. Det er, som Hjerteforeningen skrev tidligere på året, 8 procent færre end året før, og en halvering i løbet af de sidste 15 år. Men de positive tal kommer ikke alle lige til gode.

Danskere med kortest uddannelse havde i årene 2005-2009 45 procent større risiko for at dø af hjertekarsygdom, end dem med længst uddannelse, viser dugfriske tal fra Statens Institut for Folkesundhed, som Hjerteforeningen har analyseret. I årene 1985-89 var overdødeligheden for de kortest uddannede i forhold til de længst uddannede 28 procent.

Den sociale ulighed har bidt sig fast
Knud Juel, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed, og som står bag de nye tal, understreger dog, at dødeligheden er faldet siden 1985-89, også for de kort uddannede.
 
– Kurven for hjertekarsygdommes dødelighed er en af de positive kurver, når vi ser på de forskellige sygdomsgrupper. Det går den rigtige vej for dødeligheden i hele befolkningen, og forskellen i dødelighed mellem uddannelsesgrupperne er i absolutte tal blevet mindre i løbet af de sidste 20 år. Men relativt set er overdødeligheden for de kortest uddannede blevet værre, siger Knud Juel.

Dødeligheden af hjertekarsygdomme er omtrent halveret for både kort og langt uddannede i løbet af de sidste 20 år – og det er helt unikt for hjertekarsygdomme i forhold til fx kræft – men den sociale ulighed er ikke blevet mindre. Og også i forekomsten af hjertekarsygdom er der markant social ulighed.
 
Brug for ny indsats
Det kan vi ikke være tilfredse med, mener Hjerteforeningens direktør Inge Vestbo, så vi bliver nødt til at arbejde for en langt bedre indsats.
 
 – Det er ikke godt nok, og derfor skal der sættes fokus på problemet og findes løsninger nu, siger Inge Vestbo, og fortsætter: – Hjerteforeningen vil selv tage ansvar og igangsætte aktiviteter i samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet for at afprøve nye forebyggelsesinitiativer på de mest udsatte målgrupper. Ved at igangsætte projekter, der kan vise den bedste praksis på området, vil vi få nogle erfaringer, som kan bruges til inspiration i andre kommuner og institutioner.

Rygning er ifølge Knud Juels analyse den største synder, når det kommer til den sociale ulighed i dødelighed. De kortest uddannede ryger mere end de længst uddannede. Derfor arbejder Hjerteforeningen også politisk for at hæve priserne på tobak og sikre flere røgfrie miljøer.

af , 8. april 2013