<p>Saltet kød, røget kød og forarbejdet kød skal vi helst helt gå uden om, hvis vi vil undgå at dø af hjertekarsygdom. Det viser en ny europæisk undersøgelse</p>

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Noget kød er farligere end andet. Og det er ikke lige meget, hvor mange spegepølser, bacon og lækre serranoskinker, vi spiser, hvis det står til forskerne. Spiser du mere end 160 gram forarbejdet kød om dagen, er din risiko for at dø i løbet af de kommende 12,7 år 44 procent højere, end hvis du kun spiser 20 gram. 160 gram svarer til to pølser og en skive bacon. De nye opsigtsvækkende resultater er forskere fra Schweiz kommet frem til efter at have fulgt mere end en halv million europæere heri blandt danskere fra 1992 til 2000.

I følge forskerne kan 3,3 procent af dødstilfældene undgås, hvis vi spiste mindre end 20 gram forarbejdet kød hver dag. Forskerne har i deres resultater taget højde for, at personer som spiser mere forarbejdet kød kan have en mere usund livsstil så som at ryge og være overvægtig.
Lidt rødt kød i din kost er dog stadig sundt, viser undersøgelsen. Så en oksesteg kan stadig komme på middagsbordet, så længe den indgår i en sund og varieret kost med megen fisk og lyst kød, fx kylling, vurderer Hjerteforeningens diætister.

– Spar på de forarbejdede kødvarer, fx pålæg, da de er tilsat meget salt, som får blodtrykket til at stige. De indeholder også mættet fedt og transfedtsyrer samt påvirker det lede kolesterol (LDL), der aflejrer kolesterol i karvægge og fremmer åreforsnævring. Tænk også på, hvordan du tilbereder kødet og brug fedtstoffer med et højt indhold af umættet fedt, som fx raps- eller olivenolie, siger Kirsten Sonne Petersen

Hvad er rødt kød?
Rødt kød er kød fra firbenet dyr, fx okse, grise og lammekød inklusiv hakket kød. Rødt kød er ikke kylling og kalkun.

Hvad er forarbejdet kød?
Forarbejdet kød er saltet, røget eller tilsat konservering, så det kan holde sig længere. Det gælder fx for pølser, bacon og salami.