Lider du af hjertesvigt og har du lav appetit? Så er det særlig vigtigt for dig at få den rette kost. Her kan du få de gode kostråd fra Hjerteforeningens diætist Kirsten Sonne

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Mange patienter med hjertesvigt oplever nedsat appetit på grund af kvalme, madlede, inaktivitet og træthed. De har særlig brug for den rette kost. Desværre er der ganske få undersøgelser om mad til patienter med hjertesvigt. Anbefalinger for mad til patienter med hjertesvigt hviler derfor på sparsomme studier og eksperternes anbefalinger. Hjertesvigt har desuden forskellige sværhedsgrader, så før du begynder at spise mad til hjertesvigtpatienter, anbefaler vi en individuel vurdering hos en klinisk diætist.

Protein og hjertesvigt
Hvis du er i energiunderskud i en længere periode begynder kroppen at tære på musklernes proteiner, fordi den ikke får den energi, den har brug for, og du taber derved muskelmasse. Patienter med hjertesvigt har derfor et øget protein- og kaloriebehov.

Hjertesvigtpatienter med let hjertesvigt (NYHA klasse I) anbefales dagligt at spise 0,8 g protein pr kg kropsvægt, svarende til 56 g for en person, der vejer 70 kg. Har man symptomatisk hjertesvigt (NYHA klasse II-IV) anbefales dagligt at spise 1,2 – 1,5 g. protein pr kg kropsvægt, svarende til mellem 80 – 105 g for en person, der vejer 70 kg. Da dette er meget store mængder protein, og velvidende at appetitten kan være lille, er det vigtigt, at man forsøger at skære ned på mængden af rugbrød, kartofler, fuldkornsris, fuldkornspasta og lignende, idet dette er fødevarer som giver en god mæthed og dermed ikke giver plads til indtag af proteinerne.

Vitaminer og mikronæringsstoffer
Mange hjertesvigtpatienter har mangel på mikronæringsstoffer, idet fx vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af calcium, kalium, magnesium, zink og selen. Hjertesvigtpatienter oplever også en række fysiologiske ændringer i fordøjelsessystemet, som fører til nedsat optagelse af både fedt, protein, samt vitaminer og mineraler.

Ved symptomatisk hjertesvigt (NYHA klasse II – IV) er der behov for en lægelig vurdering og en screening af vitaminer og mikronæringsstoffer bør være en rutinemæssig del af behandlingen.  Hvis du har let hjertesvigt (NYHA klasse I) anbefaler vi, at du tager en multivitamin og mineralpille dagligt.

Salt
Væskeophobning i kroppen er et af de store problemer ved kronisk hjertesvigt. Vi anbefaler derfor, at du sparer på saltet, da salt er med til at binde mere væske i kroppen. Det anbefales at du max. får 6 g salt om dagen. Husk at industrielt forarbejdede fødevarer og fastfood indeholder meget salt. Der kan være behov for yderligere saltrestriktion ved ustabile hjertesvigtspatienter med væskeretention.

Væske og drikkevarer
Hos patienter med let til moderat hjertesvigt (NYHA klasse I-II) er der ingen væskerestriktion. Hos patienter med svær til meget svær (NYHA klasse III-IV) hjertesvigt med væskeophobning, bør det daglige væskeindtag ikke overstige 1,2 – 1,5 liter.

Alkohol
Ved mistanke om alkoholisk kardiomyopati anbefales total afholdenhed. For øvrige hjertesvigtpatienter anbefales Sundhedsstyrelsens gældende genstandsgrænser, dvs. for lav risiko max 7/14 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd.

Fisk og fiskeolie
Patienter med kronisk hjertesvigt anbefales 1 g omega-3 fedtsyre dagligt fra fede fisk eller fiskeolie. De mest almindelige fede fisk er laks, sild og makrel, og det gør ikke nogen forskel, om fisken er røget, stegt, bagt, kogt eller på dåse. 300 g fede fisk om ugen svarer ca. til 7 g omega-fedtsyre om ugen.

Vægt og vægttab
Vægten kan være et dårligt mål for om hjertesvigtpatienter får nok mad på grund af risiko for væskeophobning eller dehydrering. Derfor kan det opleves, at man faktisk ikke får næring nok, selv om man tager på i vægt, og det kan på sigt forværre ens tilstand. Tidligere har man anbefalet vægttab for overvægtige og svært overvægtige hjertesvigtspatinter, men det gør man ikke længere rutinemæssigt. Vi anbefaler, at du dagligt holder øje med din vægt, og ved daglige vægtudsving på mere end 1,5 kg bør du kontakte din læge.