<p>Forskere fra Rigshospitalet vil indsætte en lille chip i brystkassen på 6.000 patienter for at opdage atrieflimren og dermed forebygge blodpropper i hjernen</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

ablation_[448]

Hvert år rammes 16.000 danskere af en blodprop i hjernen, og man anslår, at 25 procent af dem skyldes atrieflimren, der også kaldes hjerteflimren. Det er så mange, at forskningschef i Hjerteforeningen, professor og overlæge Gorm B. Jensen, kalder atrieflimren den nye folkesygdom.

Et stort dansk forskningsprojekt, der ledes af Jesper Hastrup Svendsen, professor og speciallæge i kardiologi ved Rigshospitalet, skal nu være med til at opdage atrieflimren hurtigere og dermed forebygge blodpropper i hjernen. Projektet, der tidligere har modtaget støtte fra Hjerteforeningen, er netop blevet tildelt 15,6 millioner kroner fra det strategiske forskningsråd.

Behov for ny viden
Ni ud af 10 patienter med atrieflimren har ingen symptomer, så der er et stort behov for ny viden om, hvordan man tidligt opdager atrieflimren. Det vil gøre det muligt at behandle patienterne i tide med blodfortyndende medicin og på den måde undgå blodpropper i hjernen.

– Der opdages omkring 20.000 nye tilfælde af atrieflimren årligt. Det svarer til, at alle indbyggerne i en provinsby på størrelse med Slagelse får atrieflimren. Af en eller anden grund stiger forekomsten i de her år, og det kommer, uden at man tilsyneladende kan forebygge det. Høj alder er en stor risikofaktor, og stigningen i tilfælde skyldes blandt andet, at andelen af ældre danskere vokser. Men det kan ikke forklare hele væksten, som i øvrigt ses i hele den vestlige verden, siger Gorm B. Jensen.

Chip registrerer hjerterytmen
I forsøget på at opdage atrieflimren i tide, vil forskerne bruge en ny opfindelse kaldet en ”loop recorder”. Det er en lille chip, der opereres ind i brystkassen og konstant registrerer hjerterytmen. Håbet med måleapparatet i brystkassen er at finde frem til patienter med atrieflimren.

Viser resultaterne, at chippen kan forebygge blodpropper i hjernen, bliver den dog ikke et tilbud til alle ældre, da teknologien er dyr. Metoden vil primært rette sig mod mennesker i højrisikogruppen såsom ældre med sukkersyge, andre hjertesygdomme, åreforkalkning eller som tidligere har haft en blodprop i hjernen.