Flere og flere danskere lider nu af mere end én kronisk sygdom. Det er en voldsom udfordring for både patienter og læger. For hver sygdom har sin medicin, sin specialiserede afdeling og sin tilknyttede behandler

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Knap 400.000 danske hjertepatienter lider af mindst én anden kronisk sygdom, og i alt 1,4 mio. danskere over 16 år trækkes med mere end én langvarig lidelse.

Det er foruroligende tal, mener professor og overlæge Gorm B Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen. For de multisyge er svære at behandle og kræver indsigt fra mange specialer på én gang. Patienterne falder ofte ned mellem specialerne, og det kan gå ud over behandlingen, at sundhedsvæsnet er så stærkt specialiseret og derfor ikke organiseret til at behandle de multisyge bedst muligt.

– De multisyge er en stor udfordring både for vores højt specialiserede afdelinger, hvor speciallægerne ikke tør tage beslutninger ind over de andres specialer, og for de praktiserende læger, der er tovholdere for de multisyge patienter, men som ikke har ressourcerne og kompetencerne til at behandle dem, siger Gorm B Jensen.

Problemet vokser
Vores dårlige livsstil gennem de sidste 30-40 år er en del af forklaringen på det voksende antal multisyge. Men der er også en mere positiv forklaring: Vi er blevet bedre til at behandle de syge. Flere patienter overlever de enkelte sygdomme, og i takt med, at vi bliver ældre, lever vi derfor med flere kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, KOL, kræft og sukkersyge.

Tallene for udbredelsen af multisygdom i Danmark stammer fra en undersøgelse, som Finn Breinholt Larsen gennemførte sidste år. Han er seniorforsker i Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og en af de få eksperter i multisygdom. Han vurderer, at problemet først er ved at blive erkendt, så løsningerne endnu mangler.

Mangler tovholdere
Et godt bud på en løsning, mener Gorm B Jensen, er de såkaldte diagnostiske enheder, som praktiserende læger kan henvise deres patienter til, hvis de har svært ved at stille den rette diagnose. På Regionshospitalet i Silkeborg er de gået skridtet videre og har startet en egentlig klinik for multisyge. Den tager i mod de multisyge patienter, som de praktiserende læger har for svært ved at behandle, og giver dem en samlet udredning, hvor alle de nødvendige speciallæger og behandlere deltager.

– Det handler netop om at få specialerne til at tale sammen og have de rette tovholdere til at gøre det, så patienten kan nøjes med bare en kontaktperson. Det bør være den praktiserende læge, men det er ikke en let opgave for dem, siger Gorm B Jensen.

Finn Breinholt Larsen er enig og understreger, at det også for patienterne er hårdt arbejde at have flere diagnoser.

– De multisyge bliver behandlet for én sygdom ad gangen på hver sygdoms specialafdeling, siger Finn Breinholt Larsen.

De kastes rundt mellem afdelingerne og har utallige kontaktpersoner i sundhedsvæsnet. Flere af dem tager helt op til femten forskellige lægemidler. Og de skal leve op til kostråd, gå til undersøgelser og følge programmer for rehabilitering.

Retningslinjerne for behandling af de enkelte sygdomme kan give patienten så mange opgaver, at det slet ikke kan lade sig gøre at følge dem alle. Og én sygdom kan forhindre behandlingen af en anden.

– Det kan for eksempel være svært at følge rehabiliteringen efter en blodprop i hjertet, når man samtidigt har smerter fra slidgigten, siger Finn Breinholt Larsen.

Multisyge er dårligere stillet
De multisyge er svagere og har derfor en dårligere prognose end andre, når de fx rammes af en blodprop i hjertet. Risikoen for at dø inden for det første år efter en blodprop i hjertet er næsten fire gange så stor, hvis du er svært multisyg, end hvis du ikke lider af andre sygdomme. Det konkluderer et nyligt stort studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Studiet viste desuden, at antallet af patienter, der blev indlagt med en stor blodprop i hjertet på danske hospitaler og som samtidigt var multisyge på tyve år er vokset med 50 procent, så det mellem 2004 og 2008 gjaldt knap 15.000 blodproppatienter. Desuden led to en halv gange så mange, i alt knap 4.000 på de fem år, af mere end tre sygdomme – og det går ud over overlevelsen.