Mitralklapinsufficiens (mitralklapsvigt)

Mitralklapinsufficiens (utæt mitralklap) skyldes en utæt klap mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

 

Ved mistralinsufficiens løber blodet tilbage til venstre forkammer efter, at det er pumpet ned i venstre hjertekammer. Venstre hjertekammer skal pumpe en del af blodet ud to gange, og må derfor arbejde hårdere. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

28-mitralinsufficiens-figur-kopi

 

Årsager

Mitralklapinsufficiens kan deles op i to typer:

  • Primær mitralinsufficiens
  • Sekundær mitralinsufficiens

Den primære type skyldes, at mitralklappen er syg, eller vævet rundt om den er sygt.

Den sekundære type skyldes, at venstre hjertekammer er for stort. Det store kammer trækker i den åbning, hvor mitralklappen sidder, så klappen bliver for lille og ikke lukker tæt. Mitralinsufficiens er i dette tilfælde sekundær til en anden sygdom, som rammer hjertemusklen.

 

Symptomer

Ofte vil du ikke have symptomer, når sygdommen bliver opdaget, og du kan også være symptomfri ved svær mitralklapinsufficiens. Som regel tager symptomerne til over tid, og du kan opleve:

  • Åndenød
  • Uregelmæssige hjerteslag
  • Træthed
  • Ophobning af væske i kroppen

 

Undersøgelser

Sygdommen bliver som regel opdaget ved, at lægen med et stetoskop hører en mislyd fra dit hjerte. Derefter bliver din diagnose stillet ved en ultralydsscanning af hjertet.

Mitralklapinsufficiens kan gradvist forværres over tid. Du skal derfor gå til regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Lægen vil her spørge ind til dine symptomer, og du vil få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan klappen fungerer, og om den utætte klap belaster dit hjerte.

 

Behandling

Behandling af mitralklapinsufficiens afhænger af, hvilken type du har.

Hvis du lider af primær mitralinsufficiens, hvor mitralklappen er utæt, du har symptomer, eller klappen er en belastning for hjertet, skal klappen opereres.

Der er to typer af operation:

  • Åben hjerteoperation
  • I sjældne tilfælde og til specielt egnede laves en reparation af mitralklappen gennem blodkar i lysken (MitraClip)

Hvis du lider af sekundær mitralinsufficiens, hvor dit hjerte er for stort, vil du blive tilbudt behandling af den hjertesygdom, der ligger til grund for dit mistralklapsvigt.

 

Kost til patienter med en hjertekarsygdom 

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløbSund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal 

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.  

Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Læs her for at få mere viden og gode råd om hvordan du skal spise når du får blodfortyndende medicin.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dit hjerte. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.

 

Motion og kardiomyopati 

Når du får konstateret hjerteklapsygdom, er det vigtigt at du taler med din læge om motion. Hjerteklapsygdomme opdages i forskellige stadier og har forskellige forløb. Nogle mennesker kan uden problemer fortsætte vante motionsrutine (BORG 12-16) Andre hjerteklappatienter, som er længere i deres sygdomsforløb og derved har flere symptomer, særligt åndenød, anbefales som ofte at motionere på et let til moderat niveau (BORG 10-13). 

Får du konstateret hjerteklapsygdom i lettere grad og ikke er vant til at lave motion, opfordres du til at starte en motionsrutine.  

 

Efter hjerteklapoperation 

Efter en hjerteklapoperation gennem brystbenet følger restriktioner de først 4-6 uger for at skåne brystbenet og mindske risikoen for infektion. Du vil blive informeret yderligere om dette på hospitalet. I de første 4-6 uger kan du holde dig aktiv med gåture eller motionscykel (ikke almindelig cykel) og følge det program, du eventuelt får udleveret på hospitalet. 

Efter en TAVI (karteterbaseret hjerteklapoperation) anbefales det at tage det roligt den først uges tid på grund af indstikstedet i lysken. Derefter kan du begynde roligt at genoptage dine motionsrutine. 

Mange hjerteklappatienter bliver i dag tilbudt træning og rehabilitering på enten hospital eller i kommunen. Efter en operation og rehabilitering formår mange at forbedre deres sundhed og livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om, hvad planen er for netop dig. 

 

Fire gode råd om hjerteklapsygdom og motion 

  • Tal altid med din læge om motion. Din læge kender dig og din sygdom og kan vejlede dig ud fra dette.  
  • Efter operation eller hvis du ikke er vant til at lave motion, så start roligt op. Gåture er altid et godt sted at starte.  
  • Sørg altid for en 5-10 minutters op- og nedvarmning i forbindelse med motion.  
  • Er du i tvivl om, hvor meget motion du anbefales at lave, så kontakt en fagprofessionel eller kontakt Hjertelinjen på 70250000 og tal med vores fysioterapeuter.  

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Mitralklap er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
  • Hjertesvigt kaldes også for hjerteinsufficiens.
  • En ultralydsskanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.